Brev:
Skolestart og angst
Kære Helen.
Jeg er mor til en sensitiv pige, som er startet skole i år.
Hun er umiddelbart rimelig glad for skolen. De fleste dage vil hun gerne afsted. Nogle dage er hun knap så begejstret. Men det er aldrig med tårer eller protest. Det er en lille klasse med 17 søde børn i, flest piger. Hun er den næstældste i klassen. Læreren virker også god.
Men hun er begyndt at være meget bange for, at hendes killing skal løbe væk. Hun spørger vel op til 20 gange på en dag, hvor den er henne. Vil have den indenfor, og helst lukket inde i ét rum. Hun er meget knyttet til sine dyr.
Det virker på mig, som om hun er mere optaget af det, end hvad der ligesom er forventeligt. Altså, at hendes angst for, at killingen bliver væk, er lidt ude af proportioner.
Jeg har læst, at børn ofte giver "angsten et navn". Og at den angst kan være udtryk for, for store krav i hverdagen.
Hun er en meget pligtopfyldende pige, og du har helt ret, da du engang skrev, at hun let kunne blive klassens politidame. Jeg tror, hun bruger meget energi på at følge reglerne og gøre det, man skal i skolen. Og måske endda også bliver stresset over, at nogle andre børn måske ikke altid ...
... følger alle reglerne til punkt og prikke.
Så jeg tænker, at hendes optagethed af killingen er udtryk for, at det er en udfordring at starte i skole med nye regler, krav og forventninger til hende.
Og at det bedste vi kan gøre hjemmefra er at berolige hende med, at vi nok skal passe på killingen, og at vi (hendes forældre) har styr på den. Berolige, berolige, berolige og forsøge ikke at svare lidt irriteret, at nu må hun altså holde op med at bekymre sig om den ;)
Og så lade tiden arbejde for, at alt det nye og spændende og udfordrende i skolen bliver mere hverdagsagtigt for hende.
Hun sover godt om natten. Har ikke svært ved at falde i søvn. Vågner udhvilet og veloplagt. Spiser og leger som før. Så der er ikke andre tegn på angst end det med killingen.
Lyder det fornuftigt? Er der andet eller mere, du ville foreslå, at vi gjorde?
Tak for dine kloge ord som altid.
Kh,
L
PS: Min datter har nogle gange sagt, helt spontant: "Jeg har en fornemmelse, af at der er noget galt, men jeg ved ikke, hvad det er". Jeg tolker det som udtryk for den der uro/lille angst.
Mest sidst på dagen, når hun er træt eller fyldt med indtryk.
Tak Helen :)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder