Annonce

Annonce

Svar: Amning før putning


17. oktober 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Med den alder din dreng har, så behøver han ikke altid blive bøvset af i forbindelse med en amning - har du indtryk af at han bøvser meget og har brug for det? Er det dit indtryk at han efter få minutter leverer en god stor bøvs, eller kommer den først efter du har siddet med ham i længere tid?

Hvis du ammer din dreng og skifter ham, så vil han her ofte komme af med den luft, som han har behov for - og når du så svøber ham, ammer ham igen og derefter putter ham, så behøver han ofte ikke bøvse igen, men kan blot puttes fra din favn og ned hvor han skal sove. Hvis han har tendens til at sluge meget luft, så vil dette ofte vise sig efter 20-25 minutter, hvor han så vil begynde at smaske, måske virrer lidt med hovedet, småklynke, evt. gylpe lidt og det er luften der er på vej. Ofte vil han kunne klare det selv - du kan evt. elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt, ligesom han skal have hovedet drejet til siden - skiftevis højre og venstre side.

Nogle gange kan det være nødvendigt at tage ham op, hjælpe ham af med luften og så putte ham igen, evt. med en sut, men andre gange klarer han det som sagt selv.

Hvis han ikke bøvser indenfor et par minutter efter du har ammet ham, men han bare hænger træt og tung i dine arme, så kan du ligeså godt putte ham, så behøver du ikke sidde og vente ½ time på en bøvs.

Det kan nogle gange minimere indtaget af luft, hvis man ligger ned og ammer, ligesom tvillingestillingen også kan være god at bruge.

Det er vigtigt at du sørger for at give ham mælk nok i løbet af dagen, så hans længste søvnstræk kommer til at ligge om natten. De fleste børn har dog stadig brug for mælk om natten i 3 måneders alderen og netop natamning er vigtig for at holde mælkeproduktionen igang. De fleste børn skal spise hver 3-4 time døgnet rundt, for at få deres behov dækket og det betyder at du f.eks. skal amme kl 24, 03 og 06 - og det vil være helt normalt.

Hvis din dreng vågner op, søger ...


Annonce

... dig, virker urolig og falder helt til ro, når du tager ham op i dine arme eller hvis du giver ham en sut, så er han ganske givet ikke sulten. Men hvis han søger dig, græder og gerne vil die og dier effektivt, så er han sulten eller tørstig og skal naturligt så have tilbudt brystet. Først i 6 måneders alderen, hvor han naturligt vil være igang med flere måltider skemad i løbet af dagen, drikker vand af kop osv. vil han naturligt begynde at kunne undvære mælk om natten. At sove igennem når man er 6 måneder vil være at sove 5-6 timer uden at få mælk f.eks fra kl 24 til 05/06 - men det er ikke endnu. Lige nu skal din dreng naturligt have brystet om natten, når han viser behov for det.

Det er rigtigt at jo større han er, så mere mad får han naturligt brug for og derfor anbefales det også at gå igang med skemaden, når han er mellem 4-6 måneder - som han nu viser behov for. Det er forskelligt, hvornår børn er parate til skemaden. I starten giver man kun smagsprøver og skemaden kommer således ud over det vanlige indtag af mælk.

Det er også sådan at sammensætningen af din mælk ændrer sig, så den passer til barnets alder. Så den mælk du producerede da han var nyfødt, var anderledes end den mælk du producerer nu, ligesom den mælk du producerer, når han er 6 måneder, 12 måneder osv også vil ændre sammensætning. Det er altså ikke kun mængden af mælk der har betydning, men også sammensætningen af mælken.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Mange børn vil i 3-4 måneders alderen have en tendens til at "slatspise" lidt i løbet af dagen og det vil være rigtig godt, at du hjælper ham med at spise effektivt ved brystet. Det kan ofte være en god idé at amme af to omgange, netop med en skiftning undervejs, for på den måde at få fyldt ham lidt ekstra op. De fleste børn spiser som sagt hver 3-4 time - ofte 6-8 gange i døgnet, når de har denne alder.

Du kan finde mere om dette i "Helens bog om børn og søvn" og også i "Helens bog om børn og mad".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce