Brev:
Frygtsom og bekymret 3-årig
Kære Helen.
Vores dreng har altid gerne villet være tæt på os (og i mange perioder især mig). Fra han var helt lille, reagerede han ofte negativt på at blive lagt for sig selv, han kunne næsten kun falde i søvn på arm eller på anden måde hos os, og han har altid haft et stort fysisk kontaktbehov og stimulationsbehov.
Han har heller aldrig leget særlig meget selv. Men jeg synes nu, at der hele tiden sker lidt på den front – små intervaller, hvor han kører lidt med en bil selv, sidder lidt på sit værelse og synger en sang, rutcher lidt i haven el.lign. Han er også godt i gang med sin selvstændighed på mange måder – der er en lang række ting, han gerne vil selv, og han har mange tydelige holdninger og ønsker til tingene. Samtidig er han aktiv og initiativrig, og er vi fx til gymnastik, suser han rundt, taler med de fleste, finder på ting etc. – så længe han hele tiden ved, at jeg er med ved siden af.
Men han er samtidig også meget frygtsom og vil ikke begive sig ud i særligt meget alene. Vi skal typisk være med og ikke bare være der, men være med lige ved siden af… Et hyppigt eksempel er fx at skulle ind på sit eget værelse og hente noget, hvis vi leger sammen i stuen (værelset ligger i forlængelse af stuen kun adskilt af en lille entre), hvor han ikke vil gå derind selv. Hvis vi spørger ham hvorfor, siger han, at han er bange for, at der kommer en ræv, en haj, et uhyre, et monster, et rumskib el.lign. Han er også meget bange for, at nogle af de førnævnte ting skulle komme og tage hans ting, hvis han går fra dem, og så skal vi passe godt på dem imens, og han spørger os mange gange om, om vi nu passer på dem. Hvis vi af og til ikke er i samme rum, kan han sige ”Mor” ca. en gang hver 20. sekund for at høre, hvor jeg er… Og hvis han ved, at vi alle skal ud af døren til noget snart, kan han sige en række gange, at nu må vi ikke gå uden ham!
Den anden dag, da han blev ...
... passet af min mor hjemme hos dem, ville han også gerne flytte hele sin togbane ud lige ved siden af opvaskemaskinen, mens min mor tømte den, i stedet for at lege med den på stuegulvet 5 meter væk.
Jeg bliver nogle gange bekymret for, om han har en utryg tilknytning til os, eller om det er normalt for alderen? Jeg synes, at mange af hans jævnaldrende begiver sig ud i mange ting selv på legepladsen, på deres værelse etc… Pædagogerne i børnehaven har ikke kommenteret noget – ved hans 3-års samtale tidligere i denne uge fik vi tværtimod at vide, at han var en tryg, robust dreng, som var rigtig god til at lege og til at skabe relationer med de andre børn. Men hvordan opfører et utrygt tilknyttet barn sig typisk, når forældrene ikke er der? Om morgenen ved aflevering kan han dog kun afleveres over i favnen/på skødet af en af de voksne, da han ellers begynder at græde og løbe efter mig, og det har de bedt os om at arbejde på at ændre - men de fortæller, at han meget hurtigt hopper ned for at lege derefter…
Nogle gange glemmer han også sin frygt – som ved puttetid, hvor han pludselig finder på, at der er noget fra sit værelse, som han gerne vil have med i seng (han sover i sin egen seng hos os, da vi alle synes, det er hyggeligst på den måde) og selv løber hele vejen fra soveværelset, gennem stuen og ind på sit værelse uden at blinke. Så bliver også nogle gange i tvivl om, hvor meget der er bekvemmelighed, og at det selvfølgelig er hyggeligt at være sammen med os, og hvor meget der er reel frygt?
Jeg håber, at du kan hjælpe med nogle gode råd til, hvordan vi bedst kan møde og anerkende ham i, at han har det, som han har det, men omvendt også støtte ham og give ham tiltroen til, at han godt kan ting selv? At verden er et trygt sted at begive sig ud i, og at vi aldrig ville hverken gå fra ham eller sende ham ud i noget, som vi ikke kan stå inde for?
Mange hilsener,
M.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.