Svar: At fortælle om graviditet
Kære M.
Tak for dit brev :) Og stort stort tillykke med at du venter dig igen - hvor er det bare dejligt for jer!
Det kan være svært at finde det rette tidspunkt at fortælle det til storebror, for han kan jo ikke forholde sig til tid og der går laaaang tid før den lille baby kommer. Modsat, så ved jeg også fra dine tidligere breve, at han er en dreng der tænker rigtig meget over tingene, og jeg tænker derfor, at I heller ikke skal være for længe om at fortælle ham, at "mor har en baby i maven".
Ved familie og venner det? Jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis I forældre fortæller ham det og at det ikke er mormor eller en anden som pludselig siger "du skal være storebror" - jeg synes det skal være jer, som fortæller ham om det.
Der findes ikke kun en måde at sige det på - nogle gange kan det være en idé at læse bøger om babyer i maven, det at få en lillebror eller lillesøster og så fortælle det derud fra. Andre gange kan det være bedre at fortælle det først og så låne bøger om det bagefter.
Nogle gange kan han se det - se din mave bliver ...
... større og I kan fortælle ham, at det er fordi der er en baby i maven. Nogle gange kan det være at drage paralleller til venner og familie, de andre i børnehaven osv. "Vi skal fortælle dig noget vigtigt - vi skal have en baby, ligesom xx" eller "du skal være storebror ligesom xx" eller hvordan I nu vil sige det.
Da han naturligt vil have svært ved at forholde sig til tid, så kan det være en god idé at sætte lidt af de ting på, som skal ske først - "først bliver det jul, så bliver det fastelavn, det bliver vinter - der sker mange ting før babyen kommer - først til sommer kommer babyen" eller lignende.
I skal naturligvis være forberedte på, at hans interesse ikke vil være så stor. Han vil måske bare sige "nå, okay" og så lege videre - men så har han lidt at tænke over og I kan tale mere om det hen af vejen i takt med at graviditeten skrider frem.
Du kan evt. låne bogen "Barn nr. 2" af Lykke Møller Kristensen og Margrethe Brun Hansen på biblioteket.
Rigtig meget held og lykke med det hele og glæder mig til at følge jeres lille familie videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

