Brev:
Sent ammestop - 20 mdr.
Kære Helen
Så er jeg tilbage og har virkelig brug for dine råd vedr ammestop, der efterhånden fylder rigtig meget i min verden, da det forekommer mig et uoverstieligt problem.
Anna, min datter på ca 20 måneder bliver stadig ammet i søvn, dels aften og dels nat (1-2 gange). Og jeg har i meget lang tid nu, gerne villet stoppe det, fordi jeg ikke længere har lyst at være bundet til det, jeg har modstand i fht det, og mest af alt for at få en bedre nattesøvn for hende og mig selv.
Der var en lang periode i foråret hvor Anna var meget ofte syg, og fik lagt dræn i april og jeg blev ved at amme som trøst. Hun startede i vuggestuen i midten af maj og har siden stortrivedes derhenne og det er jeg meget glad for!! Nu er der således ikke længere nogle gode grunde til at udskyde stoppet. Jeg har tidligere spurgt dig til råds herom, hvor du rådede mig til selv at tage processen med hende og langsomt at introducere alternativer; kærtegn, bamse etc. Det har jeg kun forsøgt i mindre grad da jeg oplever hun er for bevidst og bliver meget vred, hvis jeg nægter hende MÆLK!
Til gengæld har hun om aftenen af sig selv ofte valgt at slippe brystet efter at have drukket noget, og så ligge og pludre og snakke, og tumle omkring samt nusse med mig, og så falde i søvn på den måde. Ligesom hun også om natten enten kun får ganske lidt, og så kan jeg trække brystet ud uden protest og vende hende om på siden, hvor efter hun bare falder i søvn af sig selv) og andre gange, som fx i nat, hvor hun slet ikke virker søgende efter bryst men formår selv at falde i søvn, mens jeg aer hende på ryggen el hun putter sig ind til mig.
Lige nu falder hun i søvn på en madras på gulvet i sit værelse. Når hun sover løfter jeg hende op i hendes egen seng og hun sover der til alt mellem 24 og 4, hvor hun vågner og jeg tager hende med ind i vores seng, hvor hun så sover resten af natten. Hun sover generelt rigtig godt og tungt resten af natten og kan ofte sove til kl 8 ( og senere hvis vi ikke vækker hende).
Min mand og jeg har aftalt at vi på onsdag vil prøve med ammestop. Og vi har indtil videre aftalt at min mand skal tage hende, mens ...
... jeg skal tage over til vores naboer og overnatte. Jeg er dog meget i tvivl om fremgangsmåden og hvad jeg kan forvente af processen, fx hvor voldsomt det bliver og hvor lang tid det tager, inden jeg kan putte hende igen og hun ikke vil efterspørge mælk længere. Det fylder enormt meget hos mig og er anledning til store bekymringer, da jeg frygter hun skal blive meget meget ked af det. Hun er blevet meget temperamentsfuld og har nogle anfald af raseri og gråd når hun ikke lige får sin vilje, som kan være ret voldsomme. Men omvendt føler jeg også jeg gør hende og mig selv en bjørnetjeneste ved at fortsætte.
Hun er meget glad for sin far, og er faktisk mere "farsyg" end morsyg i hverdagen. Og jeg føler ikke jeg har overskudet til at tage kampen med hende selv. Og tænker også at det evt kan virke mere forvirrende med et så markant skift i min puttemåde, fremfor at far kommer til og introducerer noget helt nyt ? Desværre bruger hun hverken sut eller bamse (hun kaster bamserne væk!- er ikke interesseret i at knytte sig til dem umiddelbart)
Nå, men nu til spørgsmålene:
Hvordan vil du anbefale at vi griber det an? Tager kampen en gang for alle og stopper både aften og natteamning på en gang og at far tager over. Eller at vi bryder det op i fx først at tage natten og derefter amningen om aftenen (efter hvor lang tid?)
Synes du det er et stort svigt fra min side overfor hende, at jeg lader min mand tage over? Ville det være aller bedst for hende hvis det var mig ? (Jeg ved godt du muligvis ikke kan svare på dette ... ;-))
Hvor lang tid tror du det tager inden hun har glemt alt om brystet og mælken og ikke vil efterspørge det, og jeg igen kan putte hende?
Tror du man kan prøve at få hende til at tage sut nu i stedet? Eller er det en dum ide?
Ja, og så i det hele taget, hvad tænker du om det hele?
(man kan godt føle sig som en total out sider, når man ikke har fået afvænnet sit barn i tide. Alle kigger på en med store øjne, og ligner store spørgsmålstegn, når man siger at man stadig ammer... Er der ikke noget positivt ved det overhovedet ?)
Jeg glæder mig til dit svar!
Kærlig hilsen
Annas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor