Annonce

Annonce

Svar: Søvn om dagen og amning


19. oktober 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Gennemsnitligt sover børn i 4 måneders alderen ca 15 timer i døgnet. Deres søvn vil ofte være fordelt sådan, at de sover ca 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen.

Du fortæller at din dreng sover fra 19-20 og til 8-9 om morgenen, hvilket betyder at han ofte sover måske 13 timer om natten og det betyder igen at han om dagen kun vil sove måske 2 timer, så er hans søvnbehov dækket ...

Jeg anbefaler at man i din søns alder indføre en rytme med 3 lure om dagen. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Og det vil naturligt være rigtig svært at indføre disse lure, hvis man ikke har mere end et par timer at gøre godt med ... og samtidig vil din drengs søvn naturligt blive meget kort. Men han har brug for disse afbræk i løbet af dagen. Dagssøvnen er vigtig for at give ham det overskud han har brug for, netop for at kunne møde dagen, alle udfordringerne, begynde at trille, bruge sig selv motorisk, opleve osv. uden at blive for ked af det.

Som jeg læser dit brev, så er I derfor nødt til at afkorte jeres drengs nattesøvn og det betyder at jeg vil anbefale dig, at du begynder at stå før op om morgenen. Det er naturligvis rigtig dejligt, hvis du kan sove længe og det lyder som om at du er B-menneske og nyder de rolige morgener - men det lyder også som om at hele dagen skrider for jer, fordi dagen starter for sent.

Jeg tænker også at han i løbet af de næste par måneder naturligt vil begynde med lidt skemad og det vil også være med til at skabe lidt mere rytme for jer i løbet af dagen. Det vil være rigtig godt, at du her starter med at give ham skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove. I begyndelsen vil det være godt at starte med skemad om dagen f.eks. til frokost, når han vågner af sin formiddagslur og så kan han blive ammet før han skal sove til middag. Og stille og roligt øges hans indtag af skemad - hans spisetider skal følge dine spisetider og med tiden får han naturligt morgenmad, frokost og aftensmad. Alt samme til faste tider og dermed også mere rytme og igen - skemad og mælk inden søvn.

Han vil naturligt også i løbet af de næste måneder begynde at kunne være lidt mere vågen imellem sine lure, han vil være mere aktiv, bruge sig selv motorisk og mentalt og på den måde vil hans dag blive inddelt i perioder, hvor han spiser og er aktiv og perioder, hvor han så skal sove. Lige nu flyder det hele lidt sammen og du skal bruge rigtig lang tid på at lulle ...


Annonce

... ham i søvn, hvor efter han "slatsover" lidt hele dagen igennem.

Tiden vil altså også arbejde for jer og det vil også hjælpe på den udfordring du har lige nu, hvor han ikke rigtig har nogen rutine omkring amning i forbindelse med søvn.

Mit forslag er derfor at du starter dagen omkring kl 7. Du kan amme ham i sengen, så dagen starter stille og roligt og så står I op omkring kl 7.30-8

Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød, vand af kop (start ikke med grød før han viser sig parat)

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet variere lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager og hvad tid den ligger.

Middagsluren kan han få i doobbeltsengen sammen med dig, i sin tremmeseng, i sin barnevogn (selvom han ikke er glad for den nu, så kan han lære det på sigt).

Eftermiddag 16-17: Ammes


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sover dagens 3. lur

Aften 19.30: Ammes og puttes til natten

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre

Midt nat måske kl 03: Ammes og sover videre

Det er rigtig fint, hvis han om dagen kan være vågen et par timer og du så derefter kan prøve at amme ham og putte ham. Det vil være super godt, hvis du kan prøve at amme ham, skifte ham, komme ham i trilleposen som I har og her amme ham igen - og så derefter putte ham ned hvor han skal sove. Han kan altså stadig godt spise efter han har sovet - du kan godt amme ham her i en periode - men så skal du lege med ham, aktivere ham og skifte ham og så forsøge at amme ham igen, før han så puttes.

Jeg tænker at hvis du begynder at stå op med ham til fast tid og starter dagen tidligere end du gør nu og på den måde får afkortet hans nattesøvn og samtidig medtænker 3 lure om dagen, vågen tid af ca 2 timer og en rytme i forhold til amning, hvor han ammes, skiftes, svøbes/puttes i sovepose og ammes imens han er svøbt og herefter puttes, så kan det lykkes for dig, at få ham til at sove bedre om dagen og få indarbejdet en rytme, som på sigt vil fungere langt bedre for dig (og ham) :)

Jo mere rytme du på denne måde kan få skabt, jo mindre nødvendigt bliver det højst sandsynligt at hoppe med ham og konstant arbejde på at få ham lullet i søvn. Han vil naturligt lettere kunne sove om dagen, hvis hans nattesøvn bliver kortere og hans dagsrytme bliver mere inddelt i aktive periode og søvnperioder...

Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej og også giver lidt idéer til, hvordan du kan komme videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce