Svar: Børnehaven foreslår psykolog
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Du har naturligvis fuldstændig ret i at din dreng skal have lov til at være, som han er og det er helt okay at være særligt sensitiv, ligesom det er helt okay at være kvik, moden og tænksom.
Der må dog være en grund til at børnehaven synes, der skal kobles en børnepsykolog på ham, og jeg synes du skal sige tak til dette tilbud. En børnepsykolog er uddannet til at vurdere børn - han/hun kan teste din dreng og netop finde ud af, om han er et barn med særlige forudsætninger, som har brug for at blive mødt på en anden måde, ligesom psykologen kan rådgive både dig og pædagogerne omkring, hvordan I møder og hjælper din dreng bedst.
Børnepsykologen er på ingen måde ude på at lave din dreng om, men vil i stedet tale med ham, for at finde ud af, hvad han er for en dreng, og hvordan han så kan blive hjulpet bedst muligt. Psykologen vil se på "hele din dreng" - det vil sige se på hvordan han er til at indgå i dialog, lege, arbejde med ting, hvordan han er til at tænke og anvende viden, og også se på hvordan han reagerer følelsesmæssigt og socialt. Og psykologen vil naturligt også tale med pædagogerne omkring dette - da de ser din dreng i samvær med andre børn, ligesom psykologen også gerne vil tale med dig.
Det er helt naturligt at børn leger anderledes derhjemme end de leger i børnehaven. Det er også helt naturligt at børn i 3 års alderen, en gang imellem stadig nyder at lege alene ved siden af de andre børn, ligesom det er helt naturligt at børn i denne alder nyder at være sammen med voksne og nyder at få enkle opgaver i ...
... hjemmet, små ting der skal løses - de vil rigtig gerne hjælpe og kan godt lide at føle, at de har en rolle :)
Det er også helt naturligt at din dreng lige nu måske hellere vil være derhjemme, fordi han er blevet storebror. Han ved godt at du er hjemme, og han synes ikke det er fair, hvis han skal i børnehave hver dag - han vil heller være sammen med dig og den lille ny, det er mere hyggeligt... Måske har han også lyst til at følge med I hvad I laver derhjemme, for selvom han er glad for den lille baby, så er det jo stadig en rival til mors kærlighed og hans vægring mod børnehaven kan derfor godt være et udtryk for, at han lige nu har brug for at være sikker på, at du ikke går fra ham :)
Men det er jo altid en balance - for naturligvis kan han være ked af at du går og have svært ved at blive afleveret, men han skal naturligt kunne slippe dette og finde ud af at lege. Han skal naturligt også kunne lege med de andre børn og synes at det er sjovt og spændende netop at lege - ikke nødvendigvis hele tiden, men en gang imellem og hvis han slet ikke søger de andre børn, så er der naturligt en pædagogisk opgave i at hjælpe ham med dette - og det er det børnehaven så gør nu.
Så hvornår er det "normalt" og hvornår bliver det "for meget" - det er her børnepsykologen kommer ind i billedet, og det er vigtigt, at du ser det som noget positivt, at pædagogerne er opmærksomme på din dreng og rigtig gerne vil ham, rigtig gerne vil hjælpe ham.
Håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at høre, hvad I finder ud af.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

