Annonce

Annonce

Brev:

Ser ting vi ikke kan se


20. oktober 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Ser ting vi ikke kan se

Hej Helen.

Jeg er helt klar over dette nok ligger ud over, hvad du normalt beskæftiger dig med, men ved ikke hvor jeg ellers skal henvende mig.

Olivia er jo nu 2 år og 5 mdr. og for præcis 2 år siden (21.10.11) døde min far jo og siden da har der været hændelser som kun hun kan se. men som vi andre oplever igennem hende.

Jeg vil prøve at beskrive forløbet.

Allerede 2 dage efter han var død, "så" hun noget/ham. Jeg sad og ammede i sofaen i stuen og pludselig slipper hun og kigger op i loftet over os og griner over hele hovedet. Dette gjorde hun så nogle gange, indtil jeg lidt i "sjov" siger henvendt til loftet (så må du godt smutte far) så stoppede det.

Derefter har hun hver gang der er fødselsdag i familien oplevet noget.
Da hun begyndte at snakke kunne hun jo også sætte ord på. Og det gjorde hun et par dage inden min fødselsdag i feb. vi sidder og spiser aftensmad og pludselig vender hun hovedet og siger julemanden kommer, vi kigger lidt på hinanden og spørger hende så hvor hun ser ham, hun peger og siger køleskabet, derefter siger hun "har hund med" mine forældres hund blev aflivet ca. ½ år før han døde.

Omkring Carolinas fødselsdag i sommer, gentog det sig. Jeg er alene hjemme med hende og vi sidder i sofaen og læser i en bog og pludselig kigger hun ud i gangen og siger, julemanden kommer. (hun bliver rigtig bange) jeg spørger hvor han er og hun peger og siger spejlet, som vi kan se fra stuen. Vi læser lidt videre og hun vil hente en ny bog, men bliver stoppet af noget hun ser og spurter tilbage i sofaen. Jeg beroliger hende og vil hente noget vand til hende. Da jeg er i køkkenet siger jeg sådan lidt henvendt til loftet, kan du da så ...


Annonce

... ikke gøre noget så jeg ved du er her, far? Jeg ved nemlig ikke helt hvad jeg skal tro.
Efter ca. 5 min. sidder vi igen og læser i bog, så siger hun julemanden sidder i sofaen, jeg spørger hvad han laver og hun svarer HOLDER MORS HÅND!!!!

Må indrømme det løb mig koldt ned af ryggen, for det er jo ikke noget en 2 årig bare finder på for sjov vel.

Vi anerkender at hun kan se noget vi ikke kan, for det er der jo nogen mennesker der kan. Og vi spørger ind til det når hun selv nævner det.

Men det bliver bare ligesom ved og hun bliver mere og mere bange for det hun ser. Min bror har lige haft fødselsdag og igen oplever hun noget. Det sker altid fra 2 dage før til 2 dage efter en fødselsdag. Der er INGENTING når ikke der er nogen fødselsdage.

Hun kan være på vej et sted hen over gulvet for så at stoppe brat op og løbe tilbage og sige at enten trolden eller julemanden kommer.

Vi sidder og spiser og hun siger trolden kommer og gemmer sit lille hoved ind til mig og sådan sidder hun i næsten 5 min. før jeg får lov at flytte mig og hun er tydeligt rigtig bange.

Vi forsøger jo slevfølgelig at snakke om alt mulig andet og sige at julemanden er sød og at det er en puttetrold, men ligefrem sige at der ikke er noget, vil jeg ikke, for det ved jeg jo reelt set ikke om der er.

Jeg har spurgt i vuggestuen om de har haft læst om trolde eller andet og det har de ikke.

Men efterfølgende har de også en gang oplevet det, da de var ude at gå i skoven at hun pludselig løb tilbage til klapvognen og gemte sig og sagde at trolden kommer. De prøvede så at aflede opmærksomheden.

Har du nogen forslag til hvad vi kan gøre eller hvem vi skal tale med??

Hilsen Charlotte.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce