Svar: Hjælp til den afføring
Kære forældre
Tak for jeres brev - og jeg håber at I har fået lidt gang i maven, når jeg nu svarer jer i dag :)
Det lyder som en rigtig god idé, at gribe situationen, hvor hun faktisk laver lidt i toilettet og derefter selv erklærer, at så kan bleerne blive givet til hendes fætter. Så er hun jo tydeligt motiveret og jeg synes det er helt okay, at du derfor har fjernet bleerne. Men hun mangler den sidste hurdle - det lyder som en mental barriere, at hun har rigtig svært ved at slippe sin afføring. Og jo mere hun holder sig, jo sværere bliver det naturligt for hende.
Det er en rigtig god idé at give hende nogle fødevarer som sætter lidt gang i maven og du kan også overveje at give hende lidt laktulose i en periode. Hun skal naturligvis ikke have tynd mave, men det er vigtigt at afføringen ikke er hård og svær at komme af med. Hvis den er det, så vil hun opleve det meget ubehageligt at presse, hun vil synes at det gør ondt - hvilket det faktisk også kan gøre. Hun kan også risikere at få en lille rift ved endetarmen og det vil svie og være ekstra ubehageligt og igen gøre, at hun så holder sig endnu mere - det er en rigtig dum cirkel at komme ind i. Derfor er det vigtigt at holde maven igang og at afføringen er let at komme af med. Jo flere små succesoplevelser hun får, hvor hun ...
... oplever, at hun rent faktisk kan komme af med afføringen og at det ikke er slemt, jo bedre er det.
Det er rigtig godt at du går med hende på toilettet og du må gerne sætte dig foran hende, holde om hende, lad hendes ben støtte på dine lår, guide hene i at presse samtidig med at hun f.eks. vipper lidt frem og tilbage, berolige og betrygge, så hun hjælpes til at komme over den sidste hurdle. "Jeg ved godt at det er svært, men jeg hjælper dig skat".
Og nogle gange kan det faktisk også i denne situation være en idé med et belønningssystem. Det kan være klistermærker, stjerner eller lignende hun får, når hun har afføring på toilettet og når der f.eks. er samlet 10 stjerner så udløser det noget hun rigtig gerne vil. Nogle gange kan det også hjælpe at give en lille chokoladeknap eller vingummibamse, fordi det er noget hun normalt ikke får, men synes er super skønt, og det kan være så motiverende, at hun så tør presse. På sigt skal hun naturligvis ikke blive ved med "belønning" - lige nu er det kun for at få hende over den sidste hurdle, den sidste barriere.
Hun vil rigtig gerne, giver direkte udtryk for dette "jeg vil gerne, men jeg kan ikke" og jeg synes det lyder helt fint, at I derfor gør hvad I kan for at det kan lykkes.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

