Brev:
Forventninger til opførsel
Hej Helen
Jeg er i tvivl om, hvad jeg egentlig kan forvente af min treårige datter og om hendes opførsel er almindelig for alderen, eller det er noget vi skal gøre en større indsats for.
Hun har altid været en meget selvstændig dame, gerne villet gøre alt selv og deraf også rigtig dygtig til mange ting. Vi oplever dog flere gange dagligt at hele hendes verden bryder sammen og hun bli’r sur, gal og ked af det. Det er når tingene ikke lige er sådan som hun havde tænkt det, nok mælk i koppen, nok smør på brødet, de forkerte støvler, at storebror ta’r for meget af tæppet i sofaen osv. Hun græder og kan også finde på at slå, kaste tingene væk og bide når hun bliver rigtig frustreret.
Vi forsøger at holde en rolig tone og vise at vi er der for hende, hvis hun vil trøstes, men samtidig holder vi fast hvis det drejer sig om noget vi eksempelvis har sagt nej til. Ofte har hun dog ikke lyst til at blive trøstet så skubber hun os væk eller går et andet sted hen, hvor hun så sidder og græder/skriger højlydt. Det gør ondt at se hende blive så ked af det igen og igen, uden at kunne hjælpe hende og samtidig er det rigtig svært at forblive rolig. Det er det samme når hun eksempelvis skal have tøj på, på badeværelset eller have overtøj på. Det ender ofte også med et skrigende barn fordi det sjældent lige passer hende, hun siger nej og løber sig vej. ...
...
Hun er det midterste barn af tre og der er desværre ikke altid tid og overskud til at sætte den helt store kreative ”vi-gør-det-til-en-leg” indsats i gang for at få hende i jakken eller børstet tænderne, hvilket ellers måske ville løse nogle af konflikterne. Jeg håber derfor du kan hjælpe med gode råd til hvordan vi kan gribe det an, så det kunne blive mindre opslidende og der måske ville blive mere overskud til de kreative konfliktløsninger.
Samtidig med at hendes frustrationsudbrud er blevet en større og større del af hendes hverdag oplever vi også at hun er blevet mere hård i sin tone og sin væremåde. Hun er ikke længere så sprudlende og glad, som den to-årige pige der altid gik ivrigt ombord i nye udfordringer og opgaver. Hun er begyndt i børnehave for ca. ½ år siden og trives rigtig godt med det, men hun snakker rigtig meget om hvem der er dumme og om at slå og nive og være efter nogen. Hun siger til de andre børn at ”du er dum” eller jeg gider ikke lege med dig i dag, og kan ind imellem finde på at nive eller slå selvom de bare kommer hen og siger hej eller de er i gang med en leg. Hun snakker om flere venner i børnehaven og hun virker vellidt af de andre børn, men jeg er tvivl om hvordan jeg skal reagere når hun fortæller mig at den og den er dum, med samme selvfølgelighed som at hun har leget i sandkassen i dag.
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.