Svar: Ked af det, og hysterisk når hun skal sove
Kære Sascha
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige:)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer og da det er første gang du skriver til mig, så vil jeg dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du synes du kan bruge :)
Du fortæller at jeres datter har haft rigtig svært ved at sove om dagen den sidste 1.5 måned. Det er helt normalt. Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte søvnvaner og det handler blandt andet om, at deres søvn netop i denne alder begynder at indeholde flere stadier. Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".
Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Man kalder også dette for "aktiv-søvn" og "stille søvn".
Men netop i 3-4 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i flere stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og det betyder at børn i denne alder pludselig kan få svært ved at komme videre i søvnen - når de skifter søvnstadie, så har de tendens til at vågne op og de kommer derfor nogle gange ind i en rytme, hvor de ikke rigtig sover så lange lure, men begynder at "slatsove" hele dagen igennem.
Derudover så vil jeres datter i denne alder naturligt også blive mere bevidst og meget mere opmærksom på verden og hvad der sker omkring hende. Det er tydeligt at hun skelner mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed. Nogle børn vægrer sig tydeligt overfor bedsteforældre og lignende personer, som de ellers har været trygge ved - pludselig græder hun, når bedstemor vil tage hende. Hun vil også drømme rigtig meget i denne alder og vil naturligt have svært ved både at sove roligt - men vil også have svært ved at overgive sig til søvnen, fordi der sker så meget omkring hende, som hun også gerne vil følge med i.
Og samtidig sker der ofte det, at børn i denne alder får tendens til at "slatspise" lidt hele dagen. Når hun spiser, så slipper hun, kikker på dig, pludrer, spiser lidt igen, slipper igen (det sker uanset om hun får flaske eller bryst) og kommer far ind i rummet, så kikker hun efter ham og glemmer at hun var igang med at spise. Samtidig er børn i denne alder ofte også så store, at de har behov for at få deres mælkeindtag sat op og derfor vil de naturligt også ofte spise hyppigere. ...
...
Det betyder alt sammen at I ikke længere kan forvente at jeres datter kan sove om natten uden at få mælk - ligesom det vil være helt naturligt at hun fast skal have en flaske hver gang hun skal sove. De fleste børn vil i denne alder have brug for 6-8 amninger eller flasker i døgnet.
Det er naturligvis rigtig dejligt, at jeres datter har kunne sove godt om natten indtil videre og det er godt at I har sat pris på det og nydt det. Men det er vigtigt at I nu er realistiske omkring, hvad I kan forvente - og nu hvor hun bliver 5 måneder og skal igang med lidt skemad, så vil det være helt naturligt at hun også har brug for at få sit behov for mælk dækket om natten.
Det vil være en rigtig god idé at I nu eller i løbet af de næste uger starter med lidt skemad om dagen og når dettte fungerer, så begynder I at tilbyde lidt skemad om aftenen. Det vil være rigtig fint at tilbyde lidt skemad til frokost, når hun vågner af sin formiddagslur og så tilbyde flaske inden hun puttes til middagslur. Det skal ikke være store mængder, bare smagsprøver til at starte med og sammen med skemaden skal hun have vand af kop.
Det vil også være en rigtig god idé at I nu arbejder på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på eftermiddagen. Og det vil være rigtig godt at hun får flaske fast som en del af sit putteritual.
Da hun lyder til at have rigtig svært ved det skift der er fra favn og ned, hvor hun skal sove, så må I gerne give hende flasken i barnevognen eller i tremmesengen og lade hende falde i søvn der hvor hun ligger. Det kan være en god idé at I skifter hende, putter hende i dyne, voksipose eller hvad hun nu har og så giver hende flaske at falde i søvn på - sammen med den godnatsang som I allerede har indført og som hun kender og er tryg ved.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet afhænger dog af hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16-17: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
(Aften 18 - her introduceres hen af vejen lidt skemad, men først når skemaden til frokost fungerer godt)
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske som gives mere eller mindre i søvne - det der også kaldes et drømme måltid
Midt nat 03: Evt. flaske. De fleste børn er 6 måneder før de kan undvære denne.
Jeg håber, at mine tanker og plan for dagen hjælper lidt videre på vej. Og derudover vil jeg også anbefale jer meget at læse mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad" :)
Fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

