Svar: Afhentning ved dagplejen
Kære Monica
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du/I kunne bruge mit sidste svar:)
Det er helt naturligt at børn i perioder kan virke lidt afvisende eller nogle gange kan græde - både når de bliver afleveret og også når de bliver hentet i dagpleje eller institution. Det handler om at det er rigtig svært at skifte situation, og man taler om at børn har et dobbeltsocialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener dagplejen/institutionen og hjemmet mødes.
Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og far, og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en dagplejer eller pædagog. Jo længere tid barnet har været i pasningsordningen, jo lettere vil det gå, jo gladere og jo tryggere vil barnet være. Men det er stadig svært at sige farvel, og nogle børn vil derfor helt ikke kysse og kramme for meget, de vil helst have at man går, så dagen kan komme igang, andre børn græder lidt, når man går, men ikke ret lang tid efter, så er de glade, glade for at være der, være sammen med de andre børn.
Og når man så kommer og henter dem igen, så kommer ofte en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, ...
... så hvorfor skal de så hjem. Igen kan barnet nogle gange begynde at græde og protestere "jeg vil ikke hjem nuuuu...", atter andre gange løber barnet sin vej, gemmer sig bag dagplejers ben, putter sig i hendes favn eller lignende.
Det er her man taler om, at der opstår et dobbelt socialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når man bliver afleveret og når man bliver hentet igen. Og det er dette skift barnet reagerer på.
Det er altså helt naturligt og det bedste du kan gøre er netop at overgive ham i favnen til dagplejer og signalere "nu går jeg og dagplejer passer på dig" og ikke trække tiden for meget ud, men lade dagplejer og din dreng vinke farvel og så gå. Og når du så henter ham igen, lige give ham lidt tid, mærke at du er der, få sagt farvel til dagen, lade ham vise dig lidt rundt og vise dig, hvad han har lavet i løbet af dagen osv. før han så er parat til at tage hjem - og naturligvis være helt naturlig omkring ham, vise ham at du har savnet ham og at alt er som det skal være:)
Det er altså en helt naturlig ting - et sundhedstegn om du vil:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

