Annonce

Annonce

Brev:

Søvn til en morgenfrisk lille fyr


24. oktober 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Søvn til en morgenfrisk lille fyr

Kære Helen.

Allerførst tak for en vidunderlig brevkasse, som jeg har læst med i på sidelinien i omkring et år. Jeg har også haft glæden af at læse dine bøger, og er gang på gang blevet glad over at læse dine positive og anerkendende svar. Dem har jeg kunnet bruge i mange tilfælde.

Lidt indledning: Vi blev for et år siden forældre til en glad dreng født 8 dage efter termin. Jeg har ammet i knapt 6 mdr, men tidligt måttet supplere med MME, vælling m.m., da vores lille fyr hurtigt blev stor. Han er nu ca. 85 cm med en kampvægt på ca. 13 kg.

Han er sund og rask og har faktisk i uendelig lille grad været plaget af sygdomme og gener, som små børn ellers kan. Han har en enkelt gang været snottet og haft dårlig mave pga. omgangssyge i vuggestuen, hvor han startede, da han var 9 mdr. med meget langsom indkøring.

Han trives meget her, og hjemme og øver sig i at gå nu. Han er en motorisk orienteret dreng, som er meget glad for bevægelse, at bruge sin krop og kontant udvikler sin motorik: trampekravl, hurtigkravl, baglæns-kravl m.m. - og går nu omkring møblerne, mens han holder fast i dem og kan tage få usikre skridt selv.
Vi mærker tydeligt hans drive for at udvikle det med at gå - også ved, at han til tider bliver meget frustreret, når han gerne vil noget, men ikke helt kan. Han kan således blive arrig, når han øver i at få mad på skeen, som falder af på vej op til munden.

Vi mærker også, at han er optaget af at udforske verden selvstændigt, men gerne vil have os tilgængeligt for ham samtidig. Han bliver utrolig vred og gal, hvis vi ikke tager ham op med det samme, han f.eks. vil undersøge frugtskålen på køkkenbordet. Dette viser han ved at græde og "banke" panden ned i gulvet.

Vi har læst os til, at dette kan været udtryk for frustration hos babyer, der endnu ikke kan gå/kravle - eller tale, men som gerne vil?! Vi er selvfølgelig bekymrede over det og prøver at tage ham op hurtigst muligt og italesætte hans ...


Annonce

... frustration. Han siger få "ord", men bruger dem ikke konsistent.

Årsagen til vores henvendelse er, at han er utrolig morgenfrisk. Han bliver puttet (meget træt) kl. 19 og vågner gerne kl. 5-5.30 og vil op. Vi har forsøgt alt muligt for at få ham til at sove længere, da han ellers er segnefærdig af træthed, når han kommer i vuggestue omkring kl. 8-8.30. Forældrene er selvsagt også pænt udmattede over at stå op kl. 5, selvom vi forsøger at gå tidligere og tidligere i seng.
Han sover i sit eget værelse og kan høre os pusle omkring - dette virker uproblematisk - og han sover som regel i gennem om natten. Undtagelsen kan være, at han savner sin sovebamse, som han er blevet meget glad for - eller mangler sin sut.

Når han vågner så tidligt, har vi uden undtagelse forsøgt at signalere nat ved at undgå for meget tale, ikke tænde lys, ikke gøre noget spændende - men taget ham med i vores seng og puttet/krammet. Han er også blevet tilbudt en flaske, hvilket hjælper (læs:får ham til at sove) i 20% af tilfældene. Nogle gange lykkes det os efter en times tid, at han falder i søvn igen. Som regel kører han på med at kravle rundt i vores seng, snakke, lege m.v. indvil vi står op - og han er derved utrolig træt omkring kl. 07.30.

Han har en god fast rytme ift. spisning og lure. Vuggestuen mener, at han kan nøjes med en lur efter frokost, hvor han således sover 2-2½ time, når han ikke har fået morgenlur. Når han får en morgenlur er det gerne af 1½ times varighed - og så bliver middagsluren gerne kortere ca. 1½ time. Denne stil kører vi også i weekenderne - hvor forældrene gerne sover med.

Kort og godt: hvad kan vi gøre, for at hjælpe ham til at sove lidt senere på aftenen og vågne lidt senere om morgenen? Det er vanskeligt for os at køre med ift. at stå op kl. 5 ift. vores tider mht. arbejde + aflevering i vuggestue.

Her ud over er vi så trætte, at det kniber med overskuddet på andre fronter.

Med venlig hilsen
de trætte forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce