Svar: Må børn få salt og hvormeget salt må de få?
Kære Heidi
Der er stor forskel i saltindholdet i forskellige mælketyper. Modermælk indeholder ca 150 mg/l, modermælkserstatning mellem 150-200 mg/l og sødmælk ca 450 mg/l.
Salt har betydning for vores væskebalance og vores muskel og nervefunktion. Hos voksne er der en sammenhæng mellem saltindtag og blodtrykket, men man har ikke kunne vise en tilsvarende sammenhæng hos børn.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at saltindholdet i børns kost ikke ligger over 0,5 g/MJ. Det betyder at indholdet i modermælk og modermælkserstatning er lavt og ikke udgør en risiko, men at indholdet i sødmælk er for højt, hvorfor ernæring med ren sødmælk blandt andet frarådes.
Hvis man ...
... bor i et område, hvor der er højt indhold af salt i drikkevandet, udgør det ingen sundhedsrisiko at anvende vand med et saltindhold på op til 200 mg/l til fremstilling af modermælkserstatning, men det relativt høje saltindhold er ikke optimalt.
Sundhedsstyrelsens retningslinier siger endvidere, at man ikke aktivt bør tilsætte salt til barnets mad, dels fordi det er unødvendigt og dels fordi man ikke bør vænne børn til en salt smag. Små børn kan godt spise af familien mad, hvis den ikke har et meget højt indhold af salt. Foreksempel er det ikke nødvendigt at koge barnets grøntsager for sig selv for at undgå den saltning, man normalt bruger til kogte grøntsager.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika