Brev:
Natteroderi og nedtrapning af flaske
Hej Helen
Ja så det blev det min tur til at få lidt råd med på vejen. Har læst flittigt din brevkasse. Min datter fylder 1 år her 19 november. Hun er en lille glad og aktiv pige. Hun kravler og står op af alt og kan stå kortvarigt selv. Vi har fra hendes fødsel haft en del bekymringer om hendes vægt, da hun har været en lille pige. Vi er dog heldigvis ved at slappe mere af omkring det. Hun vejer nu. 8.100 kg. Det skal siges at vores sundhedsplejerske aldrig har været bekymret om hendes vægt, da både min mand og jeg er små mennesker.
Vores datter får stadig 2 flasker. En aftenflaske og en om natten. Vi vil rigtig gerne trappe helt ud af natflasken. Vi er begyndt at trappe den ned fra 150 ml til 90. Det har vi gjort et par dage nu. Skal jeg bare fortsætte i den retning? Hun virker bare så sulten når hun spiser, og hun bliver pt vred når der ikke er så meget. Hun falder dog heldigvis hurtigt i søvn alligevel. Jeg prøver altid om jeg kan nøjes med at give sut og putte hende igen inden hun får flasken, men det hjælper ikke. Det kan dog svinge rigtig meget hvornår hun vil have flasken. Nogen gange er klokken 24 andre gange først kl 4. Så nogen gange hjælper det selvfølgelig at give sut og putte igen.
Er det normalt at skulle op mellem 2 og 3 gange om natten? Selvom det bare er for at give sut og putte hende igen? Det skal lige nævnes at ind mellem har hun nætter hvor hun er helt utrøstelig og vågner rigtig mange gange og kun falder til ro ved flasken.
Det hjælper ik at tage hende ind til os i sengen, da hun vågner op. Vi har prøvet det en del gange. Hun møver bare rundt og kan ikke falde til ro. Hun sover i eget værelse.
Nu er vi gået over til vintertid, og det volder lidt problemer hjemme hos ...
... os. Det går fint i løbet af dagen med nye putte tider og mad. Men nu mener hun kl 5 er morgen. Hvor hun førhen i sommertid stod op kl 6 - 6.30. Hvilket jo er fint. Men kl 5 er simpelthen og tidligt for alle parter. Hun bliver selv rigtig hurtigt træt. Hvordan skubber jeg hende om morgen? Det kan være rigtig svært at trække den længere om aften da hun er helt bombet kl 19.
Jeg skriver hendes dagsrytme samt mad og drikke så du kan se hendes dagligdag og madindtag.
Kl 5 (prøver at få hende til at sove til kl. 6. Kan lykkes lidt hvis jeg sidder med hende og nusser hende, men det giver ik søvn til moderen) jeg tænder ik lys, snakker ikke og siger bare shah shh og nusser
Kl. 6 - 6.30 vi står op og bliver gjort klar.
Kl. 7 havregrød lavet på nan 2 med frugtmos og vand af kop
Kl 8. Afleveres i vuggestuen
Kl 9 frugt i vuggestuen
Kl 9.30 - 10 lur ca. 1 time
Kl 11. Frokost spiser stort set et helt stk. Rugbrød med diverse smørbart pålæg
Kl 13. Hentes fra vuggestuen
Kl 13.15 eftermiddagsmad tykmælk m. Havregryn og frugtmos og vand af kop
Kl 13.30 - 14 eftermiddagslur ca.2 timer
Kl 17.15 17.30 aftensmad, hvor hun spiser det vi får.. Det svinger meget hvor meget hun spiser. Hun vil for det meste kun spise selv med fingrene. Nogen gange kan jeg give lidt på en gaffel. Vi lader hende spise selv da hun var rigtig lang tid om at acceptere aftensmad og det var den eneste måde hun ville få det ned ved at spise selv. Hun har svært ved at spise kød, er det normalt? Hun spytter det ud igen. Vand af kop
Kl 18.45 havregrød med frugtmos og vand af kop
Kl 19 - 19.15 flaske 150 mme
Kl nat flaske pt 90 mme
Håber du kan finde hoved og hale i mine spørgsmål.
Venlig hilsen
Trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.