Svar: Skemad - hvornår på dagen
Kære Kristina
Tak for dit brev og dejligt at høre, at det går godt med skemaden. Det lyder som om at du har ramt det rigtige tidspunkt og at din lille dreng er parat :)
Det er en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor han får skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og så får mælk som en fast del af sit putteritual. Det vil være med til at skabe mere rytme og overblik over dagen i takt med at antallet af hans skemåltider sættes op. Derudover så sikrer det ofte bedre plads i maven til begge dele, hvis han starter med lidt skemad og så efterfølgende får mælk.
Det kan dog i starten, godt være nødvendigt at give han lidt mælk når han vågner, hvis han tager en lang lur - han vil her naturligt være tørstig/sulten og kan have svært ved at koncentrere sig om skemaden. Derfor kan det i starten være fint at tilbyde lidt mælk og få lidt ro på ham, så han ikke er alt for sulten og heller ikke proppet med mælk - så skemad - og så skal han have mælk som en fast del af sit putteritual.
Det er som udgangspunkt også en god idé at holde mængden af skemad nede, så han ikke får alt for store portioner, netop for at sikre at der stadig er plads til mælk i maven. Det er således bedre at give ham ½ dl skemad 2 gange dagligt, vand af kop og han så også drikker sin flaske, end det er at give ham 1 dl. skemad, vand af kop og han så afviser flasken eller ikke drikker nok af den.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover ...
... videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes ½ dl grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop. Dette måltid startes først, når grøden om dagen fungerer og han trives med det.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet her varierer efter hvor lang hans 3. lur er og hvor sent den ligger
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre
Midt nat 03: Evt. flaske.
I takt med at han får flere måltider skemad i løbet af dagen, så vil der naturligt komme lidt mere rytme og på den måde arbejder tiden også for jer. Selvom din dreng sover varieret, så vil det være rigtig fint at du forsøger at give skemaden på nogenlunde samme tid hver dag, fordi det også er med til at skabe rytme - så han stille og roligt begynder at få det vi kalder morgenmad, frokost og aftensmad og således følger familiens spisetider.
Skemaden kommer også ud over hans vanlige indtag af mælk, det vil sige at han skal have samme antal flasker, samme mængde mælk som han plejer. Derfor vil du også se at den dagsrytme jeg foreslår tilbyder ham flaske hver 3-4 time, som normalt vil være hans behov og derimellem får han så nu også lidt skemad og vand af kop.
Jeg håber du kan bruge dette videre - fortsat god appetit:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig

