Svar: Dagsrytme?
Kære KH
Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med jeres lille pige :)
Det lyder umiddelbart som om at lillepigen trives - hun lyder til at spise godt hos dig, hun sover en god lang nattesøvn naturligt afbrudt af amning og hun sover ofte også 2-3 lure i løbet af dagen. Det er rigtig fint og helt naturligt for hendes alder og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget der fungerer.
Jeg kan forestille mig at hendes søvn vil ændre sig i løbet af den næste måneds tid. Netop i 3-4 måneders alderen oplever de fleste forældre, at deres børn ændre søvnrytme. Det vil ofte være sådan, at barnet i denne alder begynder at sove kortere lure, søvnen er ikke længere helt så lang og sammenhængende, barnet powernapper mere hele dagen igennem, ligesom barnet om natten ofte også begynder at melde sig hyppigere ved brystet.
Rent fysiologisk vil søvnen ændre sammensætning i denne alder og vil begynde at indeholde flere stadier. Søvnen kommer til at minde lidt mere om den søvn vi voksne har og nogle børn har svært ved at skifte fra et søvnstadie til et andet, hvilket netop giver tendens med at powernappe mere. Samtidig vil børn i denne alder også begynde at opleve verden større og mere bevidst. Jeres datter skelner mere og mere tydeligt rummet hun er i - hun har større rumfornemmelse. Når du f.eks. sidder og ammer hende og far kommer ind i stuen, så slipper hun brystet og kikker efter far. Hun kan også slippe brystet og smile til dig, tage fat og die igen, slippe igen, pludre lidt og synes det er sjovere at snakke og kikke på dig og hvad der sker, end det er spændende at spise. Hun skelner også mellem om I er ude eller hjemme, ligesom hun skelner mellem om det er mor, far eller en fremmed f.eks. en bedsteforældre, der holder hende...
Og det at hendes søvn fysiologisk ændrer sig og hun mentalt også ændrer sig og begynder at opleve mere og nogle gange have svært ved at koncentrere sig helt om brystet, kan gøre at hun kommer ind i en rytme, hvor ...
... hun slatsover og slatspiser lidt - og hvis hun ikke får sit behov for mælk helt dækket i løbet af dagen, så vil hun naturligt skulle søge det ekstra om natten :)
Derfor kan den udvikling hun går igennem lige nu naturligt påvirke hendes søvn og dagsrytme - og jeg tænker at du lige nu derfor skal se tiden lidt an og se hvad tiden bringer.
Jeg anbefaler at man i 3-4 måneders alderen arbejder på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil ofte være en rigtig god idé, at arbejde på at især middagsluren bliver en lang lur. Det kan du f.eks. gøre ved at gå en lang tur med hende dagligt, fordi hun på den måde får påvirket sit indre ur og får et naturligt behov for at sove lidt længere midt på dagen. At hun lige nu sover sit længste søvnstræk ved sin 2. lur er således rigtig fint - hendes lure ligger naturligt sent, fordi hun ofte starter dagen sent. Og jeg synes at hun lige nu er for lille til at du skal vække hende og starte dagen før, som sagt lyder det som om at hun trives :)
Det er en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun får mælk som en fast del af sit putteritual - præcist som du allerede forsøger. Det må du gerne holde fast i. Og det er også helt naturligt at hun om aftenen er meget ved brystet. Om aftenen er din mælk naturligt mere koncenteret og når hun dier hyppigt om aftenen, så får hun små koncentererede mængder mælk og det giver en god mæthed, så hun naturligt bedre kan sove om natten :)
Samlet vil børn i jeres datters alder have brug for 15 timers søvn i døgnet. Jeres datter sover ofte fra 20.30 til 8.30-9 - det betyder at hun sover 12-12.5 time om natten. Resten af dagen har hun så behov for at sove 2.5-3 timer og det gør hun også, nogle gange faktisk mere - så samlet er hendes søvnbehov fint dækket ind og hun kan ikke forventes at sove mere om dagen, når hun sover så lang en nattesøvn :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

