Svar: Hvornår fortælle om flytning?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det vigtigste for jeres datter er naturligt jer voksne og hun vil spejle sig i jer og de signaler I sender - så hvis I virker glade og trygge ved de beslutninger I tager, så vil hun naturligt ofte også føle sig mere glad og tryg ved situationen. Når det er sagt, så har hun dog en alder, hvor netop venner og legekammerater fylder mere og mere og som I selv nævner, så er det naturligt meget svært at skulle flytte fra bedstevennen i børnehaven.
Der er også rigtig meget tryghed i at kende stedet, hvor I bor. Hun føler sig hjemme der med alt hvad dertil hører - og hun kender også sin børnehave og er tryg ved de andre børn og voksne. så selvom I er der for hende og overordnet set er det vigtigste i hendes liv, så vil det være rigtig svært for hende pludselig at skulle flytte til Jylland med alt det nye, det naturligt bringer.
Jeg synes ikke I skal fortælle hende om flytningen før den er en 100 pct realitet og sandsynligvis ikke før ca 1 måned før I rent faktisk flytter. Det vil være meget svært for hende at forholde sig til det i længere tid - og så længe det "kun er planer" for jeres vedkommende, så skal hun ikke involveres i det.
Det er her også rigtig vigtigt at I ikke "hvisker" omkring jeres planer, når hun er i nærheden, - hun vil mærke at der er noget I ikke fortæller og vil føle at I skjuler noget for hende og det vil hun ...
... naturligt ikke bryde sig om. Det bedste er, hvis hun så vidt muligt ikke skal spekulere på flytning og på hvad fremtiden bringer, men bare kan nyde den hverdag hun har lige nu.
Hvis I gerne vil inddrage hende, så skal det kun være i jeres "drømme". At I f.eks. taler om at I "drømmer om at flytte til Jylland", "drømmer om at få et nyt arbejde", "drømmer om at bo et sted med have", "drømmer om at bo tættere på bedsteforældre" eller hvad der nu kan være årsag til at I flytter eller overvejer at flytte. Hun vil her måske spørge om I skal flytte, og her er det vigtigt at I indtil videre siger, at det er ikke sikkert, for lige nu er det bare drømme. Det kan give en lille spiren til at flytning en dag måske bliver aktuelt "hvis drømmen går i opfyldelse", men hun kan stadig føle sig helt tryg og være i den hverdag, som hun har og er glad for.
Og hvis og når det så bliver aktuelt, så vil det være rigtig godt at I ca en måned før fortæller hende at I skal flytte, I kan køre over og se huset I skal bo i, så det hele bliver mere praktisk for hende, I skal hjælpe hende med at få fortalt det til børnehaven og bedstevennen, lave aftaler om, hvordan I siger farvel osv. I kan evt. lave et målebånd for de sidste dage, hvor I klipper en dag af dagligt, så det hjælper hende med at tælle ned og hun så ved, hvornår det er :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

