Svar: Lære at forstå et nej
Kære far og mor
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at jeres datter er begyndt at rejse sig og gå rundt ved møblerne - det er super fint og naturligvis en udfordring, fordi der så er flere ting at få fat i - og nu også lidt højere oppe :)
I skal naturligvis nu igang med et sikkerhedstjek - de er vigtigt at I fjerner ting, som kan være farlige for hende. ting hun ikke må hive i, ikke må komme i munden, ting som ikke må gå i stykker - visse ting skal flyttes uden for hendes rækkevidde. Og de ting, som I ikke kan flytte og som ikke er farlige for hende, skal hun så naturligvis lære at omgås.
Hendes udforskningstrang er stor, og det er rigtig vigtigt at lade hende undersøge, så meget som muligt. Det er især spændende for hende at undersøge de ting som hun ser I bruger tid på - det betyder at hun ofte vil have en særlig interesse for jeres mobiltelefon, fjernbetjeningen, jeres pengepung, dvd-afspilleren, bøgerne på hylden eller lignende.
Hun lærer ved at mærke, dufte, smage og lytte og lærer ved at gøre tingene igen og igen. Hun afprøver hypoteser "hvad mon der sker, hvis jeg piller ved fjernbetjeningen?" hun piller og I tager hende væk. Ny hypotese afprøves "hvis jeg piller ved fjernbetjeningen, så tager mor mig væk? Ja det gjorde hun. Ny hypotese "Tager far mig også væk?". Ja det gjorde han. Og hun lærer det ikke ved at I gør det et par gange, det skal prøves af rigtig mange gange igen og igen. Alt sammen en iboende trang i hende til at lære verden at kende.
Jeres datter er stadig så lille at hun ikke helt forstår og ikke kan rette sig efter et nej og faktisk skal det ses som noget positivt, at hendes udforskningstrang er så stor at hun overhører det nej hun får. For den bedste måde hun ...
... lærer på er ved ikke at blive begrænset :)
Det er naturligt også spændende at finde ud af, hvordan I reagerer, når hun afprøver ting og derfor er det rigtig fint at I siger nej og ryster på hovedet, når hun gør noget forkert. Hun lærer på den måde stille og roligt at det her skal hun ikke gøre. Derudover vil det være en rigtig god idé at I lader en handling følge med. Det vil sige f.eks. fjerner fjernbetjeningen eller fjerner hende fra fjernbetjeningen samtidig med at I siger nej. Det forhindrer hende ikke i at gøre det igen og igen ... og igen, men stille og roligt vil hun begynde at høre det lille nej, som lyder inden i hende.
Når hun begynder at huske det, så vil I se at hun kikker på jer, I kan se at hun ved at nej'et kommer og alligevel kan hun ikke lade være - hendes udforskningstrang er for stor. Det er helt naturligt for den udvikling hun går igennem, og måden hun lærer på.
Det vil i denne alder også være en rigtig god idé at aflede hende - hun mister hurtigt interessen, hvis I viser hende noget andet, som er ligeså spændende og derfor kan det være en god idé at fjerne det hun piller ved og tilbyde hende noget andet. Hvis hun f.eks. roder i køkkenskufferne, så kan I give hende en skuffe med nogle plastbøtter eller lignende, som hun kan tømme igen og igen. Så når hun roder i en skuffe, så kan I fjerne hende fra den og vise hende, hvilken skuffe hun godt må rode i - på den måde møder I hende og sætter stadig lidt rammer for, hvad der er okay:)
Jeg håber I kan bruge dette videre og vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling": I den gennemgår jeg netop hvordan børn lærer og hvorfor de gør som de gør - og hvordan vi så kan møde dem :)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

