Brev:
Spiselyst og søvn

Hej Helen.
Tak for dine tidligere gode og brugbare svar. Kan være du kan hjælpe mig lidt igen:)
Min søn har lige pludselig ændret på sin ellers så dejlige spiseglæde. Han har indtil for et par uger siden været meget madglad, virket sulten omkring spisetider og været begejstret for det meste mad.
Nu kan han finde på at afvise maden hurtigt, ved fx at tage sin hagesmæk af igen eller skubbe maden væk fra sig - egentlig meget tydelig i sin afvisning af maden. Det respekterer vi, og vi gør på ingen måder noget nummer ud af det. Vi opfodrer til at spise og spørger om han vil have noget. Selvom han kan springe et eller to måltider over (han småspiser måske ganske kort og drikker), så trives han og virker ikke påvirket af ikke at spise noget.
Så jeg tror på, at han vil spise, hvis han var sulten, så måske han bare er blevet en selektiv lille spiser eller der sker noget udviklingsmæssigt? MEN det går vel altid forældrene lidt på, fordi man skal sørge for en varieret kost, og man gerne vil give sine børn noget sund og spændende mad.
Jeg har dog fundet ud af, (som jeg også synes er utrolig hyggeligt), at han godt kan lide at være med i køkkenet til at lave maden. Så vi smører måske rugbrød, skærer grøntsager og frugt i køkkenet, mens han enten ...
... sidder på bordet eller står på en skammel. På denne måde smager han og spiser. Så han kan egentlig spise et helt stykke rugbrød i køkkenet, men er på ingen måde interesseret inde ved bordet. Hvad søren kan det være? Er selve processen med at lave maden bare mere spændende og indbyder til at spise i denne alder?
Jeg vil ønske, jeg lige havde svaret på, hvad det er, der sker med min søn, når han lige laver sådan en ændring. Kan der godt ske en sansemæssig ændring? Han kan nemlig væmmes ved at få grød på fingrene eller har fået et eller andet i munden, som bare skal ud igen i en fart med et mærkeligt ansigtsudtryk på. Det har han ikke gjort før.
Så jeg vil gerne høre dine tanker og erfaringer med et 14 måneder gammelt barn og spisevaner.
Noget andet jeg undrer mig over. Han sover rigtig godt henne i vuggestuen i barnevogn. Der tager han som regel 2 timer +/- til middagslur.
Hjemme: Om han sover i sin seng med dæmpet lys eller i sin barnevogn vågner han stort set altid op efter 45 min - time, hvor jeg sagtens kan vugge ham til at sove noget mere. Hvad søren kan det skyldes? Han falder selv i søvn, så det er ikke fordi han skulle være afhængig af at blive vugget eller kørt med. Skal han måske tjekke at vi er der? Hvad er dine tanker med det?
Hilsen T.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.