Annonce

Annonce

Svar: Vågner igen efter putning om aftenen


5. november 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej Helle

Dejjligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det lyder som om at jeres datter lige nu søger at sætte mælkeproduktionen lidt op, for det er ikke kun et spørgsmål om at hun falder i søvn, vågner og søger brystet efter 20-30 minutter, bliver ammet og så sover igen (hvilket netop kan høre alderen til), hos jer lyder det mere som om at hun søger brystet ekstra også hele natten. Du skriver at hun ofte vågner 5 gange i løbet af natten og har brug for brystet, sutten er ikke nok.

Jeg tænker derfor at du lige nu skal prøve at øge hendes indtag af mælk og derfor prøve at amme hende af to omgange i dagtimerne (gene før middagsluren) og før hun puttes om aftenen. Du må gerne give hende grød til frokost, sammen med vand af kop - altså når hun vågner af sin formiddagslur og så herefter lege med hende, pludre, være aktiv - så amme hende - og derefter skifte hende, så hun vågner lidt op til dåd igen - og så amme hende igen, hvorefter du putter hende. Amningen skal altså ikke ligge lige efter skemaden, men før hun puttes, men stadig må du godt forsøge at amme hende af to omgange, for at se om hun så kan øge sit indtag af mælk lidt, så hun ikke behøver søge det om natten.

Vand af kop gives sammen med skemaden og hvor meget hun skal have afhænger lidt af, hvor meget du tror hun kan drikke. Det er rigtig fint, hvis hun er glad for vand og kan drikke vand af kop og vand er en rigtig god tørstslukker, - men hun skal naturligvis ikke drikke så meget vand, at det fjerner pladsen for mælken. Det er stadig vigtigt at hun får sin mælk, igen også fordi hun ikke skal søge mælken og søge at blive ammet ekstra mange gange om ...


Annonce

... natten. Du skal således ikke fylde hendes vandglas eller kop op med vand flere gange, så er det bedre at du ammer hende, så hun får din mælk og den næring der er i mælken.

Der er ikke nogen faste regler for hvor meget vand hun skal drikke sammen med sin mad, men mit bud er, at hun ikke bør drikke mere end 50-100 ml, så vil det være rigtig godt at du giver hende en ekstra amning i stedet.

Det er rigtig fint at du lægger dig og ammer hende om aftenen og du kan godt prøve at blive liggende hos hende indtil du efter ca 20 minutter har ammet hende første gang. Hvis hun ikke når at vågne for meget op der, men med det samme hjælpes til at sove videre, så kan du måske være heldig at hun efterfølgende vil sove et længere søvnstræk. Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke kan trille ned af din seng. Og så kan du amme hende igen før du selv går i seng og i den forbindelse putte hende over i egen seng, hvor hun så igen kan sove lidt videre...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan også være at hun lige nu har brug for 4 lure og så må det være sådan - altså at hun sover mellem 17-18 og igen mellem 20-21, hvorefter hun så er vågen i et par timer og så er parat til at sove for natten. Hvis hun er glad og smilende om aftenen og ikke virker til at have behov for at sove, så må det være sådan lige nu - det er netop ofte en periode...

Du skal naturligvis også være opmærksom på om hun kan være forkølet, ved at blive syg, have ond i ørerne eller andet, som kan forklare, hvorfor hun lige nu vågner så hyppigt og søger dig ekstra. Når børn er ved at blive syge, så vil de ofte søge brystet og den tryghed brystet giver:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce