Annonce

Annonce

Svar: Vågner ofte om natten - 4 mdr.


6. november 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt vedr. skemad - jeres dreng lyder til at tage godt imod både grød og mos og lyder til at spise fint. Det er rigtig dejligt. Der er dog lidt tanker, som jeg lige vil dele med dig :)

Det er en rigtig god idé, hvis du kan give ham vand af kop sammen med skemaden. Det er med til at sikre ham ekstra væske og samtidig gøre at grøden ikke er for bastant i hans mave. Derudover kan det være en rigtig god idé at du holder mængden af skemad lidt ned - du fortæller at han til frokost ofte spiser ca 1 dl. grød og det er måske lidt for meget - du kan godt prøve om han kan nøjes med 1/2 dl. og derefter så måske vil drikke lidt mere af sin flaske.

Mange børn er i jeres drengs alder fysisk så store at de har behov for at få deres mælkeindtag sat op - og det er vigtigt at han tilbydes ligeså meget mælk, som han plejer ved siden af skemaden. Skemaden må altså ikke tage pladsen op for mælken, for det vil kunne gøre at han så begynder at søge brystet ekstra om natten, for at få sit behov for mælk/væske dækket.

Det vil være relevant at han stadig ammes eller får flaske sen aften, midt nat og tidlig morgen. De fleste børn kan i 4 måneders alderen ikke undvære mælk midt nat - heller ikke selvom de måske har kunne i en periode før. Det handler om den store udvikling han går igennem lige nu, som naturligt er med til både at påvirke hans søvn og hans mælkeindtag om dagen og som derfor gør, at han er nødt til at få eksta mælk/væske om natten.

Da du både ammer og giver flaske, så kan du prøve at vurdere om en flaske sen aften vil have god effekt. Modermælkserstatning vil normalt mætte mere end modermælk og kan derfor have en god effekt og gøre at han sover et lidt længere søvnstræk efterfølgende. Du kan også gøre det at du sen aften ammer ham af to omgange - altså forsøger at amme ham, derefter skifter ham, så han vågner lidt op til dåd og så ammer du ham igen og først derefter putter du ...


Annonce

... ham videre til natten og kan så selv gå i seng.

Når han vågner om aftenen efter kun at have sovet 1.5 time, så må du her også gerne prøve at lægge ham til, for på den måde at fylde ham lidt ekstra op og hjælpe ham til ro. Om aftenen er din mælk naturligt mere koncentreret og det at die hyppigt og få små slurke koncentreret mælk i løbet af aftenen kan faktisk hjælpe ham til at sove et længere søvnstræk, når natten rigtigt begynder. Og mange børn vil i denne alder have en vågenperiode om aftenen, hvor de netop virker til at kunne ligge ved brystet hele tiden - det er normalt og det ændrer sig igen :)

Jeres plan for dagen ser rigtig fin ud, men du skal være opmærksom på at han ikke slatspiser i løbet af dagen. Netop nu sker der som sagt udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng. Han begynder at kunne se længere, opfatter rummet han er i på en anden måde, han begynder at skelne mere og mere bevidst om han er hjemme eller ude osv. Og hans ekstra store opmærksomhed på verden vil ofte gøre, at han let lader sig forstyrre, når han spiser. Du kan derfor opleve at han ammes eller får flaske, slipper, smiler til dig, tager fat og spiser lidt igen, slipper igen, pludrer lidt, spiser lidt igen, men slipper igen - og når far f.eks. kommer ind i stuen, så er det meget mere spændende at kikke efter far og så spiser han ikke mere. Man kan derfor godt komme ind i en rytme, hvor han slatspiser lidt hele dagen og hvor han derfor er nødt til at søge brystet ekstra om natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Også her kan det være en god idé at tilbyde ham mælk af to omgange ved at lægge en skiftning imellem, for at se om han så kan spise lidt mere til hvert måltid, på den måde blive fyldt op og dermed ikke behøver søge det om natten:)

I skal naturligvis være opmærksomme på om hans pludselige ændring i søvnen kan skyldes at han har ondt - det kan være maven, men det kan også være ørerne. Hvis han er forkølet, kan det være en idé at få tjekket hans ører.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce