Annonce

Annonce

Brev:

Morsyg?


7. november 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Morsyg?

Kære Helen.

Jeg er far til min skønne og smukke datter på 14 måneder.

Min datter og jeg har det fantastisk sammen. Vi kan lege, vi kan spise, vi kan lave spas, hun kan trøstes af mig, hun kan nemt puttes af mig. Ja, jeg kan udføre samtlige opgaver – vel at mærke når vi er alene, og Mor er helt ude af huset!

Når enten Mor eller Mormor blot befinder sig på matriklen, er hun meget ked af sin far. Jeg kan næsten ikke komme i nærheden af hende. Hun afviser mig kategorisk i form af skrig, gråd og fysisk modstand, hvis jeg forsøger at tage hende op, eller lige skal holde hende, så Mor fx kan komme i bad. Jeg har forsøgt at tage hende ind på hendes værelse, eller ned i vores havestue hvor vi også har en masse legetøj for at okkupere hende. Hun holder måske op med at græde, men efter ca. 30 sekunder vender hun sig om, og forlader lokalet for at lede efter Mor. Og ve mig, hvis jeg forsøger at standse hende. Nøjagtig det samme er tilfældet hvis Mormor er i nærheden, og for den sags skyld også Farmor, dog ikke i så kraftig grad. Generelt virker det som om hun bare foretrækker kvinder.

Det gør mig rigtig ked af det, at hun i den grad afviser mig, blot fordi Mor er i nærheden. Jeg føler det er unfair, fordi jeg lægger mange kræfter i at være en god far for hende. Jeg forstår naturligvis godt, at min datter grundet sin alder har en stærk tilknytning til sin Mor, hvilket jeg til fulde respekterer og accepterer. Dog synes jeg det er særegent at hun i så kraftig grad afviser mig, når der er kvinder til stede, når hun jo sagtens kan hygge sig med mig med grin, hygge og spas, når vi er alene.

Hun er motorisk god og har gået siden hun var 11 mdr. Vi håbede, at mange af disse ting ville ændre sig, når hun selv kunne gå og dermed ikke på samme måde som før kunne blive forladt – hun kan jo bare gå med, hvis vi går ind i et andet værelse; men hun har det aller bedst hvis mor sidder tilgængelig på gulvet og så kan hun ellers lege og hygge sig.

Vores datter har faktisk altid haft en meget tæt tilknytning til mor og er ikke et barn, man ...


Annonce

... nogensinde har bare kunnet kaste over i armene på fremmede, selvom vi begge har været meget åbne overfor at andre end forældrene gerne måtte holde hende. Hun vil allerhelst være hos mor og bliver helt panisk, hvis hun mærker at mor er på vej væk. Fremmede må helst slet ikke nærme sig – men hvis hun sidder hos mor, kan hun sagtens vinke og charme.

Vi prøver begge at vise hende, at far er god nok, men efterhånden er det svært for mig ikke at være opgivende på forhånd, og for mor ikke bare at tage hende pr. automatik, så hun ikke skal blive så bange for at mor forsvinder. Mormor kan sagtens tage hende, hvor hun er helt ok med at mor går – jeg kan bare ikke.

Min kone har altid været meget hjemme – både i barsel men også efter start på job igen, men efter et par uger, hvor min kone havde rigtig travlt med sit arbejde og var meget lidt hjemme er det blevet helt slemt, og selv en hel uges efterårsferie for kun os tre kunne ikke få hende til at stole nok på mig til, at jeg kunne tage hende.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg blot slå koldt vand i blodet, og fortsat kæmpe for hendes accept af at jeg godt kan tage hende, selvom Mor er i nærheden. Jeg er kommet frem til, at jeg i den kommende tid vil forsøge at finde nogle særlige ting, som kun Sophia og jeg laver sammen. Det kunne fx være at tage på biblioteket sammen (hun elsker at kigge i bøger), eller eventuelt tage hende med på nogle dejlige gåture i naturen, idet jeg selv elsker at være i naturen. Er det en god idé, og tror du det vil hjælpe på situationen, som beskrevet ovenfor.

Vi har allerede en rutine, hvor jeg tager hende alene hver morgen og giver hende morgenmad. Dog er det lidt en øvelse, for hun må ikke se mor; hvis hun ser mor vil hun ikke med mig ned og have morgenmad og græder panisk, hvis jeg tager hende med alligevel. Jeg prøver at berolige hende ved at sige at mor ligger og sover eller er i bad og at far passer på hende men lige meget hjælper det.

Jeg er meget åben for dine forslag, og jeg ser meget frem til, at høre fra dig.

De bedste hilsner

Den frustrerede far

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce