Svar: Konsistens afføring
Kære Pylre-mor
Tak for dit brev :)
Sammensætningen af børns mad vil naturligt ofte ses i afføringen - nogle gange kan man se at stykker af gulerod, ærter og lignende kommer hele ud gennemsystemet, ligesom konsistensen på afføringen også vil ændre sig efter, hvad barnet spiser.
Som udgangspunkt er det godt at holde barnets mave naturligt igang, så afføringen er blød og let at komme af med. Hvis barnet har hård mave, hvis det gør ondt at presse, når afføringen skal ud, så vil barnet opleve det meget ubehageligt, og det kan skabe en ond cirkel, hvor barnet holder sig og afføringen derfor bliver mere hård og sværere at komme af med.
Men afføringen skal ikke være så blød, at den løber i bleen, og han virker til at have tynd mave eller diarré.
Man taler om Toddlers Diarré eller tumlingediarré - det ses hos småbørn, ofte fra 1.5-2-5 års alderen, men det kan også ses tidligere og også hos ældre børn. Det er en kronisk tilstand, som skyldes forkert sammensætning af kosten. Det skyldes ofte at barnet::
- Får for store mængder fibre, f.eks. fra frugt, grøntsager og groft brød.
- Drikker for meget juice eller spiser for store mængder frugt og bær.
- Indtager for meget sødt - som slik
- Spiser for fedtfattigt
- Har svært ved at tygge maden tilstrækkeligt
Børn i jeres drengs alder skal naturligvis have mad, der tager udgangspunkt i den mad, som I voksne spiser - men hvis I spiser meget groft og meget fedtfattigt, så kan det være forklaringen - og det kan være godt, hvis I kan give jeres dreng mere fedt i maden og give ham fibre, men ikke for mange hele kerner osv.
Når han får grøntsager, så kan det være en god idé at koge dem, servere dem med lidt sovs osv. i stedet for at ...
... give ham råkost. Det kan være en god idé at skære ned for mængden af frugt og bær og hvis han får yoghurt, så kan det være en god idé at vælge et neutralt produkt, gerne med 1.5-3.5% fedtindhold og med revne æbler som topping. I kan altså godt give ham A38 som nu, det er vældig fint, men måske skal I prøve at skære ned for myslien, fordi den måske både er for grov og for sød:)
For at man kan tale om toddlers diarre, så skal barnet være undersøgt af lægen og man skal have udelukket at der kan være tale om infektion, mad-intolerance og fødevareallergi og også tarmsygdomme. Det er alt sammen noget, som kan give "løs mave" i mere eller mindre grad og derfor skal lægen altid med ind over til vurdering.
Mælkeallergi kan godt vise sig ved at barnet får tynd mave, når det drikker mælk eller spiser mælkeprodukter. Mælkeallergi kan også vise sig ved høfeber med symptomer fra næse og øjne, det kan vise sig ved nældefeber, det kan vise sig ved at barnet kaster op, ligesom nogle børn også har astma og børneeksem. Hvis barnet har mælkeallergi, så tåler barnet ikke proteiner i mælken. Behandlingen er at fjerne mælk fra barnets kost - hvilket sker i samarbejde med lægen.
Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose) - det kaldes laktose-intolerance og her skyldes overfølsomheden, at man mangler eller har for lidt af det enzym i kroppen, som spalter mælkesukkeret, så man ikke kan optage det. Her vil symptomerne ofte være mavesmerter og diarré. Behandlingen vil være at skære ned i mælkeprodukter og som alternativ, kan man give laktosefri produkter. De kan købes i supermarkedet og står ofte sammen med den almindelige mælk.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

