Svar: Væksthormon
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Jeg er ked af at høre at din datter har skulle til diverse undersøgelser og at hun nu skal behandles med væksthormon. Det er naturligvis aldrig særlig rart - vi forældre har det naturligvis bedst, når vores børn ikke skal igennem en masse forskelligt.
Når lægerne har anbefalet jer at jeres datter tilbydes væskthomon, så er det en beslutning som er overvejet nøje og det er rigtig godt at lytte til dette. Hvis jeres datter mangler væksthormon, vil det naturligvis kunne påvirke hendes højde som voksen, - væksthormon spiller hovedsageligt ind på knoglevæksten, men det spiller også ind på muskler, sukker og fedt i kroppen og det betyder at hvis man mangler væksthormon, kan man også blive mere buttet - det kan altså spille ind på både vægt og højde.
Det tager tid før væksthormonet begynder at virke - jeg mener at man plejer at sige, at der sagtens kan gå et halvt år, før man kan vurdere om det har nogen effekt. Det er altså ikke noget, som man kan se effekten af behandlingen hurtigt - og derfor kan det også nogle gange være svært for børn at forstå, hvorfor de skal have det, og de kan have en følelse af at det ikke rigtig virker. Normalt bliver barnet fulgt ambulant hver 3-4 måned, hvor det så måles og vejes - og der følges op på om hormonbehandlingen har effekt.
Og sygeplejersken der vil måle og veje jeres datter vil naturligt tale med hende om, hvorfor hun skal igennem disse ting og at hun får medicinen for at vokse - og inden I begynder med behandlingen, skal I naturligvis også forklare jeres datter, hvad der skal ske og hvorfor hun skal behandles.
Det er vigtigt at forklare hende det så roligt og naturligt som muligt. Det er meget vigtigt at hun, præcist som du selv nævner, ikke føler sig forkert, men netop føler glæde ved at være den hun er, uanset hvad hun så end måler i cm. Hun skal have væksthormon i en pen, der sprøjtes ind i huden dagligt - det ...
... minder lidt om behandlingen for sukkersyge og måske kan I bruge dette som eksempel. Det kan være rart for hende at høre at andre børn også skal stikke sig, at man kan stikke sig af mange forskellige årsager, at hun ikke er den eneste.
Sygeplejersken vil oplære jer i at give jeres datter væksthormon og hun vil også vise jeres datter, hvordan hun selv kan gøre det - så hun hen af vejen lærer at tage det selv. Hun vil sandsynligvis også skulle have taget blodprøver, når hun er til kontrol og det kan her være en god idé at købe EMLA-plaster på apoteket, så huden er bedøvet lidt før blodprøven tages - det kan I taler med lægerne/sygeplejerskerne om. Det er generelt vigtigt at det hele bliver så rar en oplevelse som muligt:)
I kan forklare jeres datter at hun skal have medicin for at vokse - de fleste børn vokser af sig selv og hun vokser også, men hun vokser ikke helt nok og derfor skal hun have medicin. Nogle børn har bare brug for lidt hjælp og så er det jo rigtig godt at man kan få medicin der hjælper. I kan forklare hende, at vi jo alle sammen ser forskellige ud - nogle er høje, nogle er lave, nogle er tykke, nogle er tynde, nogle bruger briller, nogen har en skæv næse, nogen har ører der stritter osv. og det er rigtig dejligt at vi er forskellige! Men man kan godt blive ked af det, hvis man f.eks. bliver meget høj eller modsat ikke bliver høj nok - og derfor vil lægerne og I hjælpe hende, så hun får den højde, som passer lige præcis til hende:)
I skal berolige og betrygge hende - forklare hende at I er der, hjælper hende og støtter hende og igen og igen fortælle hende, hvor fantastisk dejlig hun er, netop fordi hun er den hun er - og det er bedre at "være lille og vågen end stor og doven" eller lignende. Så hun føler sig særlig og lidt speciel - ikke fordi hun får væksthormon, men fordi hun er ligepræcis den hun er:)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

