Brev:

Vred 5 årig

---

Kære Helen

Jeg har længe tumlet med et spørgsmål, som jeg nu håber, du måske kan kaste lidt lys over.

Vi har en dejlig dreng V på 5 år og en skøn lillebror J på 1,5 år. De to drenge har altid været meget glade for hinanden og V har siden J kom til, glædet sig over at have en lillebror. Verden var bare ikke den samme, hvis lillebror ikke var med. Storebror er en meget betænksom men også en følsom dreng.

De sidste par måneder har V reageret meget udadrettet. Han bliver voldsom over for J (også når han tror, at vi ikke ser det). Han skubber ham og hiver ham væk fra sine ting. J må ikke være med og han skal holde sig væk.

I de sidste uger har han heller ikke gidet komme med ind til dagplejemoderen og hente J, noget han ellers altid glædede sig til. Nu bliver han siddende ude i bilen og hører musik, mens jeg henter ham. Han siger, at far skal hente lillebror og jeg skal hente ham. Det tolker jeg som om, at han føler sig lidt forbigået.

Han råber meget højt af både min mand og mig og siger lortefar og dumme mor - og til sidst har vi været så frustreret, at han er kommet lidt ned på sit værelse. Bagefter har vi talt om tingene, men jeg er ikke tilhænger af det med at komme på sit værelse, og det sker også i ren afmagt.

Jeg synes, vi har været meget opmærksomme på begge drenges behov. Jeg har holdt på, at storebror skulle have fred en gang imellem fra sin lillebror og have sine ting for sig selv. Når han har kammerater på besøg, får han også lov at lege alene med dem, og vi tager J, så han ikke piller i tingene. Dog har det egentlig ikke været noget problem. ...

---

---

... Lillebror måtte gerne lege med storebrors ting. Samtidig har jeg virkelig prøvet at have en pædagogisk tilgang til tingene og forklare V, at det er bedre, at han kommer til mig - for selvfølgelig må J ikke tage hans ting, men han forstår det ikke helt, da han ikke er så gammel. Jeg har samtidig fortalt J, at det eller det må han ikke tage og givet ham et alternativ.

Hver aften fortæller jeg V hvor vigtig han er for vores familie, og at vi elsker ham meget højt. Jeg fortæller ham også, at jeg godt kan forstå, at det til tider kan være træls med en lillebror, der piller i ens ting - men at han måske en dag vil være rigtig glad for at have en lillebror, en man kan være sammen med og lave nogle spændende ting sammen med. Det synes han lyder ganske fornuftigt.

Jeg kan mærke, at det går mig rigtig meget på. Min mand er slet ikke enig i min tilgang. Han mener, at V skal sættes godt og grundigt på plads og have at vide, hvordan man opfører sig. Jeg mener ikke, at der kommer noget godt ud af at sætte hårdt mod hårdt. For jeg tror, det bunder i nogle ting, som han måske ikke selv kan sætte ord på, men som kommer ud i form af aggressivitet og vrede. Jeg vil virkelig så gerne, at vi griber det an på den rigtige måde. Og jeg bliver frustreret over, at jeg ikke kan greje situationen - og så kan jeg mærke min mor i baghovedet som siger 'Den dreng hører ikke så godt efter, det tror jeg, at I skal gøre noget ved'. Det var det hun fortalte os, sidst hun var her.

Jeg håber Helen, at du måske har et par gode fifs - måske andre har været i lignende situation.

Kærlig hilsen
V´s og J´s mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---