Annonce

Annonce

Brev:

Døgn/madrytme baby 6 1/2 måned


12. november 2013

Alder:
6 mdr.

Døgn/madrytme baby 6 1/2 måned

Kære Helen.

Jeg har en dejlig dreng på ca 6 1/2 måned. Han er for ca 1 1/2 måned siden begyndt at få fast føde. De første par uger fik han smagsprøver, derefter 1 måltid (aften) og efter yderligere nogle uger både frokost og aften. I sidste uge er vi så begyndt at give ham morgenmad også. Han får flaske (MME), hvilket han har fået siden han var 3 mdr.

Jeg har købt din bog "Børn & Mad", som jeg er meget glad for. Hans rytme afviger dog en del fra den rytme, som du tager udgangspunkt i, og jeg har derfor et par spørgsmål.

"Problemet" er, at han sover uden at vågne fra ca kl. 20.00 (nogle gange 19.45, nogle gange 20.15) til mellem kl. 07 og 08. Det har han gjort siden han var ca 3 måneder, og da han har taget på som han skal, har vi bare været glade for det. Imidlertid får han jo så ikke den tidlige flaske MME kl. 05-06, som du nævner i bogen, men får først mælk første gang mellem 7 og 8. Han er ofte ikke super sulten, og spiser alt mellem 70 og 150 ml. Herefter er jeg nødt til at vente i hvert fald en times tid, før han kan få grød, ellers er han ikke sulten. Dvs. ofte får han først morgengrød ved 9 tiden. Er det ok? Han får heller ikke sin formiddagssnack, da den falder sammen med grøden, er det ok?

Ifølge planen skal han så puttes til formiddagslur efter grød, men der går typisk yderligere en times tid, før han er klar til at sove. Derfor får han en tår mælk at sove på - alt mellem 50 og 150 ml. Er det ok? og hvor længe skal han have denne mælk; altså hvornår kan han klare sig med grød alene?

Han bliver altså puttet til formiddagslur ca. 9.30-10.30, alt efter hvornår han er vågnet. Han sover herefter mellem 1 og 2 timer., oftest ...


Annonce

... 5 kvarter, men det svinger meget.

Når han vågner får han så mos eller grød. Jeg plejer at vente til ca. kl. 12, uanset hvornår han vågner. Jeg er dog i tvivl om, hvornår han så skal have sin næste flaske MME? Han er typisk sulten efter ca 1 ½ time, men der går typisk 3 timer fra han vågner fra formiddagslur, og til han kan sove igen, dvs. Så har han ikke spise eller drukket i 1 1/2 time; skal jeg så prøve at skubbe hans flaske? Eller må jeg give ham lidt mere mælk lige inden han skal sove eftermiddagslur? Eller bør han kunne klare sig uden mere mad indtil han vågner fra sin eftermiddagslur?

Han vågner således fra sin eftermiddagslur alt mellem kl. 14.45 og 16.00. Han sover ikke flere lure inden han skal sove for natten; vi har prøvet at putte ham til en aftenlur, når han er vågnet tidligt fra sin eftermiddagslur, men det er en kamp, og det lykkedes sjældent, så vi har opgivet.

Jeg er også i tvivl om, hvornår han skal have sin næste flaske, altså dem han får efter sin eftermiddagslur, når det nu er så forskelligt hvornår han vågner? Og hvor meget skal han gerne drikke? Han får ikke eftermiddagssnack endnu, kan vi begynde på det?

Han får aftensmad ca kl, 18, og aftenflaske kl. 19.30-20.00, afhængigt af hvornår han er vågnet fra sin lur. Sover herefter for natten.

Som du kan se er hans rytme noget ujævn; kan vi gøre noget for at rette op? Eller er den ok som den er? Nogen gange græder han meget når han får fast føde, men åbner munden og tager imod skeen, er det fordi han i virkeligheden har lyst til mælk?

Hvor mange ml mælk bør han få i alt på nuværende tidspunkt?

Jeg håber du kan hjælpe – på forhånd tak!

Med venlig hilsen
Tumlen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce