Svar: Sovevaner - 5 1/2 mdr.
Kære Arthurs mor
Tak for dit brev :)
Det er helt okay at din dreng lige nu har brug for at sove igen efter ca 2 timers vågenhed - du skal ikke holde ham vågen mod hans vilje, når han er træt og du putter ham, og han hurtigt falder i søvn, så er det fordi du har ramt det rigtige tidspunkt, og han har brug for den søvn :)
Det er naturligt frustrerende at han ligger og snakker om natten - og ja, det kan godt have noget med dagsrytme og søvn om dagen at gøre, men det kan også handle om hans alder og udvikling og nogle gange ser man at børn i en periode nyder at ligge og snakke om natten. Det ses ofte i 7 måneders alderen, men nogle børn gør det før og det kunne faktisk godt spille ind hos jer. Nogle børn virker til at udnytte mørket og de sene nattetimer til at øve lyde - de er ikke kede af det, men vågner og ligger og pludrer og lytter til sig selv. Og egentlig er det jo godt at de øver deres verbale repertoire - men naturligt frustrerende, når du gerne vil sove :) Det er dog en periode og det går ofte over igen ...
Du nævner selv rytme om dagen og der er hos jer lidt udfordringer - for lige nu er du ved at få styr på hans sovetider og han sover umiddelbart godt - men du er også nødt til at tage hensyn til at han skal være vågen, når storesøster skal hentes og det ramler sammen på et lidt svært tidspunkt... For det kunne ganske givet godt hjælpe jer, hvis ...
... du gradvist kunne rykke lidt på hans sovetidspunkter, så han f.eks. sov formiddagslur mellem 9.30-10.30 og så sov middagslur mellem 13-15 og måske to en powernap mellem 17-18... men så passer det ikke med at storesøster skal hentes kl 14. Du skriver at I er nødt til at hente hende i bil og hvis det er sådan det er, så må du holde fast i den rytme, som du nu har fået skabt og som umiddelbart fungerer. Du kan dog godt prøve at lade ham sove lidt længere 3 lur, fordi han virker rigtig træt sidst på dagen og stadig ikke virker til at have overskud om aftenen efter de ca 45 minutter.
Når han sover en længere 3. lur så vil det naturligt godt kunne påvirke hans puttetidspunkt og gøre at han om aftenen er vågen i længere tid - men det kan jo også være okay, hvis han så er glad, har overskud til at begynde med lidt skemad, stille og roligt begynder at kunne sidde sammen med jer ved bordet osv. Det er jo ikke noget problem at han ar vågen om aftenen, hvis han er glad - det er et problem, hvis han tydeligt er træt og mangler overskud.
Jeg synes derfor det kan være et forsøg værd at du prøver at lade ham sove en længere 3 lur for at se hvad der sker og hvordan det så påvirker jeres aftener. Hvis han begynder at gå senere i seng, så vil han højst sandsynligt også undgå at vågne og snakke midt nat...
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

