Svar: Når man kun ammer til sengetid
Kære Evas mor
Tak for dit brev :)
Du kan sagtens amme fra et bryst og producere mælk nok fra en side. Kvinder der f.eks. har fået fjernet det ene bryst, vil ofte netop godt kunne amme deres barn fra et bryst:)
Nogle gange sker det, at barnet har en foretrukken side og fravælger det ene bryst og med den alder din datter har nu, så tænker jeg at det er okay - hun lyder til efterhånden at ville trappe helt ud af amningen og det er naturligvis helt fint og lyder rigtig praktisk, hvis hun selv siger fra. Det er lettere at stoppe amning, når barnet selv viser tegn til at ville stoppe. Og du kan fint amme fra venstre bryst så længe både hun og du trives med dette, og stille og roligt kan denne amning så også stoppe og et nyt ritual (f.eks. lidt lun mælk af kop eller måske lidt kamillete eller hvid te, dvs. te uden koffein - hvis hun slet ikke er til sødmælk) kan sættes i stedet.
Når du ikke ammer fra dit højre bryst, så vil produktionen i dette bryst naturligt stoppe hen af vejen, og dit bryst kan derfor godt blive lidt mindre end venstre bryst. Dette vil dog normalt udligne sig igen, når amningen på venstre bryst også stopper, så på sigt vil der ...
... normalt ikke være forskel på dine brysters størrelse - andet end den forskel der naturligt godt kan være fra naturens side. Hos de fleste kvinder er brysterne ikke helt ens:)
Det er graviditeten og den store hormonændring, som graviditeten er, som giver den største ændring af brysterne - og ikke amningen. Hvis man vælger ikke at amme, så vil man ofte stadig opleve at ens bryster forandrer sig, netop fordi det er graviditeten som giver den største ændring. Dine bryster vil derfor få en lidt anden facon og kan måske "hænge lidt mere", fordi du har været gravid og har født et barn og ikke så meget fordi du har ammet.
Det er en rigtig god idé at du stadig bruger en god amme-bh, som støtter dine bryster godt. Det vil hjælpe med at bibeholde dine brysters facon, at de bliver støttet under amningen.
Da du ikke mærker nogen spændinger i højre bryst, ikke kan fornemme fyldte mælkeknuder eller andet, så behøver du ikke lægge til højre bryst, men kan lade mælkeproduktion stoppe her. Hvor længe du så vil forsætte amning af venstre bryst afhænger helt af, hvad du og din datter trives bedst med.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

