Annonce

Annonce

Svar: Min søn sover godt om dagen - forfærdeligt om natten


15. november 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rieke

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder for mig som om at din dreng har et søvnassociationsproblem, som handler om at han er afhængig af sin flaske for at sove. Han får flaske fast hver gang han sover om dagen og han får også flaske til natten og i løbet af natten - og du fortæller at han ofte ikke falder til ro med sut eller kærtegn - han skal have vand eller flaske for at falde i søvn, sover så kortvarigt, og så er det galt igen.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturligt søvnassociation ændrer sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation og det lyder til at være tilfældet hos jer.

De gode søvnassociationer er:

Putteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer er:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen.

Vi registrerer simpelthen i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Og hvis jeres dreng er afhængig af sin flaske, altså forbinder sin flaske med at falde i søvn og med at komme videre i søvnen i løbet af natten, så vil han naturligt forvente at flasken skal være der, hver gang han har en af sine opvågninger. Derfor skal han nu lære at sove uden at have sin flaske hver gang - og i første omgang skal han lære det om dagen. Det vil være rigtig godt at du nu fjerner flasken om formiddagen og lærer ham at sove uden. Flasken ...


Annonce

... inden middagsluren skal bibeholdes, men om eftermiddagen skal den væk og i stedet for flaske, skal han nu have mellemmåltider.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte blomkål og broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende - udgangspunktet er nu mere og mere jeres mad. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23: Flaske

Det er rigtig vigtigt at du nu forsøger at få din dreng videre i søvnen uden at give ham flaske eller sut i munden hver gang. Han har brug for at du giver ham en ny og anden søvnassociation, måden du kærtegner ham på, en putteklud, små beroligende ord du siger. Netop det med at kunne sige "ssshh-ssshh" kan være rigtig godt, fordi det er noget du også kan gøre på afstand. Hans underbevidsthed vil registrere at du er der, ligesom du var der da han faldt i søvn, og det vil hjælpe ham videre i søvnen, fordi du og dine ord er en søvnassociation han kan bruge og som er bedre end afhængighed af f.eks. flaske.

Når han f.eks. inden middagsluren eller til aften naturligt stadig skal have sin flaske, så er det vigtigt at han lige når at registere at den fjernes fra hans mund, så han ikke falder i søvn med den. Du må gerne prøve at nå dertil, hvor han får flasken, slipper den, smiler til dig og triller om på siden og sover videre, netop ved at du lige er der, holder hænderne beroligende på ham osv.

Hvis han har meget behov for at mærke at du er der, så kan det være en mulighed at tage siden af tremmesengen og koble hans seng til din. Så han puttes i sin egen seng og så du om natten kan berolige ham ved at lægge dine hænder på hans krop, holde hans hænder og fysisk hjælpe ham til at få samling på sig selv - men stadig imens han ligger i sin egen seng. Så han stadig lærer at sove der og hele tiden uden at tilbyde flaske eller sut i munden, så han kommer væk fra at behøve dette:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, - og at det giver lidt idé om, hvad det er der foregår hos jer :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce