Brev:
For meget natteroderi

Hej Helen
Vi har tidligere skrevet til dig omkring vores natteroderi, men vores situation er blevet lidt anderledes, og vi har brug for råd.
Vores datter har de sidste 2-3 mdr været meget urolig om natten. Ind i mellem har vi et par gode nætter, men for tiden er det bare rigtig hårdt at være far og mor. Vi er udkørte og har intet overskud til andet end vores datter, så det slider på vores sociale liv og parforholdet.
Vi prøver konstant på at finde en årsag til "problemet". Hun reagere rigtig meget på hendes tænder, og der er vidst også flere på vej. Vi har købt noget gel, som måske tager lidt af kløen/smerten om natten men vi er i tvivl om det har en effekt.
Vores datter søger vores tryghed rigtig meget om natten. Når hun græder/klynker, går vi ind til hende, og lægger hende ned, hvis hun er kommet op at sidde, og putter dynen om hende og giver sutten. Nogen gange hjælper det og vi kan forlade værelset igen. På det seneste er hun blivet mere pjævset og ked når vi forsøger at putte hende. Når vi forsøger at lægge hende går hun i flitsbue og begynder at græde, vi prøver derfor at tager vi hende op for at få hende til at falde til ro. Det lykkes indimellem, men ofte vågner hun igen så snart vi har lægt hende ned og det starter forfra.
Vi prøver så vidt muligt at trøste hende i sengen uden at tage hende op, men på grund af rygsmerter kan vi ikke i længerer tid stå foroverbøjet over sengen så vi tager hende op. Vi går ind i stue og sidder med hende til hun er faldet til ro. Vores bekymring går på om vi er ved at skabe dårlige vaner for hende, at hun lige skal mærke mor og far om natten? Og hvis ja, hvordan kommer vi ud af det igen?
Vi er begyndt at tage hende med ind i vores seng, hvor hun falder til ro. Det fungerer dog ikke rigtigt alligevel, da vi har svært ved at sove med hende i mellem os. Vi ligger i forkrampede stillinger, og vi vågner hvis hun rumstere for meget, jeg (mor) har en indre frygt for hun ...
... skulle kravle ud over sengen uden jeg nåede at opdag det. Og det gør selvfølgelig at jeg sover knap så tungt. Men er det bare vores eneste mulighed pt? Det er det bare vores eneste mulighed pt. da alternativet er at vi er inde ved hende ca. hver anden time i løbet af natten. Vi er nu bange for at vi skaber en dårlig vane med at hun "skal" sove inde hos os. Kan det være en periode hun skal i gennem, hvor hun har brug for ekstra tryghed?
Vi er rimelig sikker på det ikke skyldes sult, da vi sørger for at give natgrød og godnatflaske. Vi er ved at nedtrappe nat flasken (den hun får midt om natten) vi er nede på 60 ml nu og håber at vi kan slippe den helt inden længe.
Problemet er bare at hun ikke sover igennem endnu. Egentlig tror jeg ikke det er fordi hun er så sulten, men mere en vane for hende. Har du nogen gode råd til hvordan vi kan slippe natflasken helt?
Håber du kan hjælpe os så vi kan få vores nattesøvn igen? Jeg har overvejet om hun evt. skal ind i vores soveværelse igen i egen seng, for måske er det mere trygt for hende at kunne hører os? Vi frygter samtidig at hun kommer til at sove mere uroligt fordi hun så kan hører os?
Jeg er meget obs. på at hun er halvvågen når hun bliver lagt i seng. Så hun ikke søger os resten af natten, men det hjælper jo ikke rigtigt. Vi er nu igang med at introducere hendes nusseklud, hun har haft den siden fødslen, men har aldrig brugt den. Vi vil lægge den hos hende når hun får godnatflasken, og prøve at tage den frem, hvis hun bliver ked af det i løbet af dagen. Hun nudlre nemlig mor og fars øre og mit hår. Og det er altså ikke særlig rart, og kan gøre lidt ondt. vi vil rigtig gerne af med den tryghedsvane.
Hendes værelse er helt mørklagt, kan det mon have nogen effekt, så hun ik kan orientere sig? Vi begyndte da hun var 4-5 mdr at mørklægge soveværelset, da hun vågnede ved at kunne se os ordentlig. Men det kan jo have ændret sig?
Mange hilsner fra
trætte mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.