Svar: Mos/grød
Kære Linda
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)
Det er vigtigt at du ikke starter for tidligt med skemad - du bør ikke starte før Klara er mindst 4 måneder gammel! Det handler både om at hun skal være fysiologisk parat og også om, at hvis du starter for tidligt og hun kommer for hurtigt igang, så risikerer du at det giver bagslag senere - når hun så bliver 6 måneder, så vil hun måske pludselig ikke spise og det er problematisk, fordi hun i den alder har rigtig meget brug for at få andet end mælk ...
Et signal på at barnet er ved at være parat til mere mad, kan være at hun begynder at vågne hyppigere om natten. Det vil ofte også være sådan, at hun begynder at søge mere om dagen. Og i første omgang er det vigtigt at øge hendes indtag af mælk. Hvis det ikke viser sig tilstrækkeligt, hvis hun trods et øget indtag af mælk stadig virker søgende og sulten, så kan det være tid til lidt skemad.
Et andet signal kan være at hun åbner munden bevidst, når du f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Hun skal kunne holde hovedet selv og åbne munden bevidst. Sidder hun hos dig, når du spiser, så vil du ofte se, at hun drejer sit hoved og begynder at følge din mad med øjnene.
Og så skal hendes mave fungere godt. Hun skal drikke fint med mælk og have naturlig gang i maven. Hun skal også begynde at savle, som ...
... tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet. Det er vigtigt for at hun kan nedbryde den lidt fastere føde.
Når du starter op - og det vil være mellem 4-6 måneders alderen, så er der masser af tid at løbe på - så er det vigtigt at give små smagsprøver. Jeg anbefaler at du starter om dagen f.eks. til frokost og prøver med lidt smagsprøver af lidt grød. Det kan være majsgrød, risgrød eller f.eks. hirsegrød, som du prøver med først. Bare 3-5 små skefulde en gang dagligt, det er fint.
Sammen med grøden kan hun få lidt vand af en kop eller et lille snapseglas. Det vil på sigt være med til at give hende lidt væske, men det første stykke tid handler det om at lære at drikke på en ny måde - og det er rigtig svært :)
Du kan godt koge vandet i starten og afkøle det, for at det ikke skal være for voldsomt for hendes mave, men ellers må hun gerne fra 4 måneders alderen få lidt vand fra den kolde hane.
Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den kan du læse alt om, hvordan du går igang, og skridt for skridt guides du igennem hele processen - hvor meget skal hun have, hvad ske skal du købe osv. Måned for måned indtil hun er 18 måneder gammel. Der er dagsplaner, opskrifter og du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få hvornår :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

