Annonce

Annonce

Svar: Amning ved sovetid og opvågning


23. november 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig fint at du skriver og spørger :)

Jeg anbefaler normalt at man ammer, som en fast del af putteritualet. Når barnet får mælk at sove på, så er der større sandsynlighed for at luren bliver længere. Hvis din dreng f.eks. har spist 1-2 timer før han puttes, så vil han naturligt ikke kunne sove så længe, men vil vågne op og være sulten. Netop fordi han naturligt har brug for mælk ca hver 3-4 time.

Det betyder naturligvis også at din dreng har brug for brystet, når han vågner, hvis han har sovet en lang lur på ca 3 timer - og her skal han naturligvis have bryst og den mælk han behøver. Det kan dog stadig være en rigtig god idé at du ammer ham igen inden han så bliver puttet til sin næste lur. Han er måske vågen i et par timer, så bliver han skiftet, får mælk og så bliver han puttet. I en sådan situation vil det være rigtig fint at du ammer fra det ene bryst, når han vågner og ammer fra modsatte bryst inden han skal sove. Han vil sandsynligvis tage toppen af bryst 2 og det er helt fint - det er et tilbud og han regulerer her selv sit behov.

Når han så har sovet, så starter du med at lægge ham til det bryst, hvor han tog toppen sidst (altså bryst 2), og lader ham spise godt i bund der. I leger, pludrer, tumler osv. du skifter ham og så tilbydes han igen mælk fra bryst 1 før du putter ham igen.

Hvis han kun spiser fra et bryst mellem hver lur - og trives med dette, så skal du skfite mellem det ene og det andet bryst, så han stimulerer begge bryster ligeligt.

Hvis han spiser rigtig godt fra begge bryster og således "tømmer" hvert bryst hver gang du lægger ham til, så må du meget gerne gøre som du gør - ...


Annonce

... altså amme fra det ene bryst, når han vågner og fra det andet, når han skal sove.

I det hele taget, så lyder det som om at du måske ikke skal tænke så meget over det - det kan hurtigt blive meget teknisk :) Og det lyder jo som om at både du og din dreng trives med måden du gør det på og det er jo det vigtigste. Man skal ikke ændre på noget der fungerer for både mor og barn :)

I takt med at I begynder med lidt skemad igen, så vil det naturligt spille ind på dagsrytmen og det vil også kunne begynde at give lidt mere rolige nætter og nedsætte behovet for mælk om natten. Det er her vigtigt at du holder mængden af skemad nede og stadig ammer om dagen som du plejer - skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. På den måde begynder han at få lidt ekstra mæthed.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hans uro om natten skyldes dog også alder og udvikling og det er rigtig fint at du hjælper ham med stillingsskift, beroligende ord, kærtegn osv. Om dagen skal I tumle, du skal hjælpe ham med at trille, dreje omkring, cykle med benene osv. Jo mere han bruger sig selv om dagen, jo bedre er det, og jo stærkere bliver han - og på sigt vil det også hjælpe ham til selv at skifte stilling om natten. Men lige nu og de næste måneder vil det være helt normalt, at han har brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen.

Det er også helt fint at du vil forsøge at svøbe ham, for at se om det kan give lidt mere fysisk ro. Du skal dog være opmærksom på han ikke må få det for varmt og det kan derfor være nødvendigt at lette på svøbet, når han sover godt - så han kun har det omkring sig, når han skal sovergive sig til søvnen:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce