Annonce

Annonce

Svar: Sove- og madrutine søges


23. november 2013

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære drengemor :)

Tak for dit brev :)

Med den alder din dreng har, så vil det være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Hvornår den sidste lur ligger afhænger helt af, hvor lange hans lure er, og hvor sent han sover i løbet af dagen.

Nogle børn vil i denne alder sove deres 3. lur ret sent og vil derfor også gå sent i seng til natten - det er helt okay. Det ændrer sig igen i takt med at han bliver ældre. Gennemsnitligt vil børn i denne alder sove 15 timer i døgnet, ofte fordelt sådan at de sover 5 timer i løbet af dagen (fordelt på 3 lure) og 10 timer om natten. Nogle sover naturligvis lidt mere dagssøvn og kortere nattesøvn, andre sover modsat - lidt mindre om dagen og sover så en længere nattesøvn.

Tidspunktet for at starte med skemad ligger et sted mellem 4-6 måneder og det er ikke sikkert at jeres dreng er parat fordi han nu er blevet 4 måneder. Han skal være mindst 4 måneder, men derudover skal han også have et ernæringsmæssigt behov og han skal være fysiologisk parat - både i hans mave- og tarmsystem og også motorisk.

Et signal kan være at han virker ekstra sulten. Måske begynder han at melde sig ekstra om natten, søger bryst eller flaske mere. Og i første omgang skal du her øge hans indtag af mælk og hvis og når dette så ikke længere virker tilstrækkeligt, så vil det være godt at starte med lidt skemad.

Et andet signal er at han kan holde sit hoved selv og drejer det bevidst. Så når du sidder med ham, så følger han tydeligt den mad du spiser med sine øjne. Måske prøver han ligefrem at række ud efter din mad.

Det skal også gerne være sådan at han åbner munden bevidst, når du giver ham d-dråber på en ske. Han holder hovedet, ser skeen komme, er helt parat, åbner munden og tager imod.

Og så skal han savle - det er tegn på at der er gang i enzymerne i spyttet og at han derfor er ved at være parat til at kunne nedbryde anden føde end mælk.

Når disse signaler er der, så ...


Annonce

... kan du begynde med lidt smagsprøver - og i starten er det kun 3-5 små skefulde grød. Jeg anbefaler at du starter til frokost, fordi han om dagen naturligt ofte vil være mere parat og klar. Det er derudover ofte sådan, at hvis man starter om aftenen, så kan det give ekstra urolig søvn :)

En plan for dagen kunne f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover videre. Vågner ofte med en lille ekstra amning, når dagen starter

Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver af grød, det kan være majs, ris eller f.eks. hirsegrød, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13 - tidspunktet afhænger naturligt af hvor lang formiddagsluren er

Eftermiddag 16-17: Ammes/flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover dagens 3 lur - også dette tidspunkt variere efter hvor sent de øvrige lure ligger og hvor lang middagsluren er.

(Aften 18: Når skemaden til frokost fungerer, så gives grøntsagsmos her - igen kun smagsprøver.)

Ammes/Flaske og puttes til natten 19.30-20 - også her varierer tidspunktet efter, hvor lang og hvor sen 3 lur er. Mange børn går ikke til ro for natten før kl måske er 22.

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Midt nat 03: Ammes/flaske

Mange børn vil i denne alder spise hyppigt om aftenen og vil som sagt ofte være vågne og gå sent i seng - rytmen kan således også være sådan, at barnet får mælk kl 19, kl 22 og først går i seng der... og så får mælk igen 01/02 og igen 06 og det er også helt fint :)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guides du igennem måned for måned - fra de første smagsprøver til mad i stykker og til familiemaden. Der er opskrifter, dagsplaner, svar på alle spørgsmål - hvad skal konsistensen være, hvilken ske skal jeg bruge, hvor meget skal jeg give, hvornår på dagen osv. osv. Og der er et stort fødevareleksikon, hvor du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn må få og ikke få :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce