Svar: Amning, tandfrembrud og diarre
Hej med dig
Tak for dit brev - forhåbentlig går det bedre, nu når jeg svarer dig i dag :)
Det gør ofte ondt, når børn får tænder - i hvert fald lige der, hvor tænderne bryder frem og det kan godt give din dreng lyst til at ville die lidt mere, fordi det er die giver tryghed og ro. Men samtidig gør det jo ondt i munden, og det kan derfor godt være, at han også synes det er ubehageligt at die, hvorfor hans tendens til at hoppe af og på bliver større.
Hos nogle børn kan man se at tænderne er lang tid undervejs. De ligger lige under tandkødet, men kommer ikke op - og nogle børn har ondt i den periode, som godt kan vare flere uger. Hos de fleste børn er det dog værst i det døgn, hvor tænderne kommer op og ofte har barnet det så fint igen efter ca. 2 dage.
Det er heltnormalt at børn presser, når de spiser. Det at die og få mælk sætter gang i tarmperistaltikken/tarmbevægelserne og hjælper mad og luft igennem systemet. Og når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud :) Det er rigtig fint at du forsøger med forskellige ammestillinger og du må godt amme ham f.eks. i den traditionelle stilling og herefter skifte ham - hjælpe ham med at cykle med benene og presse, når han ligger på puslebordet, så han får lavet det han skal - og derefter så lægge ham til igen men evt. i tvillingestillingen. På den måde kan du hjælpe ham til at spise lidt længere tid og hjælpe ham til at få stimuleret og tømt brystet bedst muligt.
Med hensyn til nedløbsrefleks, ...
... så er det sådan at den ikke kun er der i starten af en amning, men fungerer hele tiden. Det vil normalt være sådan at barnet lægges til brystet og når barnet dier, så sendes der nogle impulser til hjernen, at der skal produceres mælk og nedløbsrefleksen starter. Så synker barnet mælken og så dier barnet igen, og holder her en pause, venter igen på at mælken skal begynde at løbe at nedløbsrefleksen skal gå igang, synker den mælk der kommer, dier igen. En almindelig ammerytme vil derfor se ud sådan her sutter/dier, pause venter på nedløbesrefleksen skal gå igang, synker mælken, sutter/dier igen, pause, synke, sutte, pause, synke, sutte, pause, synke, sutte ...
Der er også flere vira i luften, så måske skyldes din drengs uro også at han ikke føler sig helt frisk. Han kan sagtens have kvalme, være alment utilpas, forkølet osv. som gør at han lige nu bare ikke er helt på toppen og derfor får diarré og påvirkede spisevaner. mange børn får også tynd mave i forbindelse med tandfrembrud, men det går normalt hurtigt over igen.
Hvis du stadig er bekymret for ham, synes han ikke spiser nok, har for tynd mave osv. så synes jeg du lige skal få jeres læge til at tjekke ham igennem :)
Jeg vil også foreslå dig min nyeste bog "Helens bog om børn og sygdom". I den kan du læse hvordan du observerer ham, hvordan du måler en temperatur, plejer og passer ham - og du kan slå stort set alle sygdomme op, som børn kan få.
Fortsat held og lykke - og glædelige 1. december :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

