Brev:
Den sidste sutteflaske - 18 mdr.

Hej Helen
Jeg har lige nogle spørgsmål ang. sutteflaske og madindtag for min dreng, G, på næste 18 måneder.
Henover sommeren brugte vi i høj grad sutteflasken som garant for, at G fik nok væske. Og nu bruger vi den som garant for, at G får nok i maven, for han spiser ikke meget til aften de fleste dage. Og det er ikke, fordi vi ikke laver børnevenlig mad :-)
Hans madrytme er ca. sådan her:
Vågner kl. 7 om morgenen
kl. 7.30 morgenmad (youghurt med havregryn)
kl. 9 Formiddagsmad hos dagplejer
kl. 11.30 Frokost hos dagplejer
Lur kl. 12.30-14.30
kl. 15 Frugt + bolle hos dagplejer
Vi henter ca. kl. 15.30 og fra da af og indtil ca. kl. 17 spiser han i en lang strøm. Frugt, rugbrød, youghurt, han fylder på.
kl. 18 spiser vi aftensmad - og da kan han så ikke rigtig spise noget (naturligt nok)
kl. 19.15 flaske med mme ca. 200 ml
Jeg har forsøgt at lægge aftensmadstidspunktet tidligere, kl. 17.30 og så lade ham vente på det, men det går op i Anders And. Han bliver oversulten og kan så heller ikke spise noget. Jeg har forsøgt kun at give ham frugt fra 15.30, men det resulterer også i at han ikke kan spise aftensmad. Vi kan ikke lægge det senere end kl. 18, for ...
... storebror på 4 kan ikke vente længere. Så skal jeg bare lade det være?
Det har jeg gjort indtil nu, og egentlig er det også fint nok, så længe jeg varierer tilbuddet i ulvetimen, tænker jeg. Når jeg nu skriver til dig, er det, fordi jeg gerne vil tage flasken fra ham, fordi min sundhedsplejerske har sagt, at det skal ske nu. (Hvorfor egentlig? - WHO anbefaler da, at man skal amme til barnet er 2 år)
Og hvordan gør jeg egentlig det? Altså tager sutteflasken fra ham. Han får kun den ene sutteflaske i døgnet, lige inden han går i seng.
Putteritualet er således: Han får flaske i stuen, hvorefter han leger en ti minutter, så han kan nå at komme af med den sidste store afføring, får ren ble på, vi børster tænder, og så går vi ind på hans værelse. Her læser vi en bog siddende på gulvet. Vi krammer, og jeg lægger ham op i sengen, vi slukker lyset og jeg synger godnatsang, og så falder han hurtigt i søvn. Så ritualet er fint og hyggeligt og ikke voldsomt langt.
Han bruger sut og har også en yndlingsbamse, som han især sover middagslur med.
Er det bare mindre i flasken, eller skal den helt tages fra ham i ét hug og evt. erstattes med noget andet?
Med venlig hilsen
AH
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt