Brev:
Sorg hos 4-årig eller?
Kære Helen
Jeg har en dreng, der føler meget. Eller måske snarere føler dybt. Faktisk synes han nogle gange at dvæle i følelsen, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det.
Baggrunden er, at min mor døde for snart et år siden efter års kamp mod kræft. Vi fortalte ham allerede for halvandet år siden, at hun var syg, fordi hun ikke længere kunne holde til så meget, og han følte sig afvist af det. Vi fortalte ham blot, at hun skulle have noget medicin, som gjorde hende træt, men at han stadig kunne lege med hende, når hun var vågen. På den måde havde de stadig en ramme sammen, hvor de begge to kunne være. Og det var helt fint med ham. Det accepterede han uden problemer og følte sig ikke længere afvist.
I foråret døde hun så. Og i ugerne op til, hvor vi godt vidste, at det var dér, vi landede, kontaktede jeg Kræftens Bekæmpelses rådgivning for at snakke med dem om, hvordan vi gjorde. De sagde, at det vigtige var at gøre det enkelt og ikke lyve. Og så ellers vurdere, hvor meget han havde brug for at vide.
Vi fortalte ham, at bedstemor var meget syg nu, og hun lå i sengen og kunne ikke længere lege, men at hun gerne ville have besøg. Han og hun havde nogle fine sidste samværsgange, hvor min mor forsøgte at være til stede og han helt tydeligt godt vidste, at han skulle være forsigtig. Når vi var på besøg, var han forsigtig i soveværelset, men når han gik ud fra det, var han bare en 4-årig, der legede og havde det sjovt. Så det var fint.
Hun døde, og vi forklarede, at medicinen ikke kunne finde ud af at slå sygdommen ihjel. Vi forklarede også, at nu skulle hendes krop begraves, men at hun var på vej i himlen (ikke fordi hverken min mand eller jeg er troende, men fordi det var vigtigt for os, at han havde et sted at placere hende, som var godt, og det hele skulle ikke være sorgfuldt). Og vi har haft mange samtaler om det med ...
... himlen og bedstemor siden - han er overbevist om at hun fiser rundt deroppe og har det godt. Og når der er krydser på himlen eller et specielt lys, så er det bedstemor, der leger skattejagt.
Han var med til begravelsen, fordi han forstod nok til at det ville have været mærkeligt - især for ham - at han ikke skulle være med til at sige det sidste farvel. Vi havde gjort meget ud at at forklare inden, hvad der skulle ske, og det hele gik fint.
Hele denne lange forklaring for at sige, at jeg synes, at vi overvejede og valgte det rigtige hele vejen igennem et svært forløb. Og jeg ville ikke vælge anderledes, hvis jeg stod over for valget igen.
Nu kommer så spørgsmålene:
Når vores dreng i dag stadig taler meget om sin bedstemor, bliver ked af det og siger, at han savner hende, er det så, fordi der er en fase her i hans udvikling, hvor død og store følelser spiller en stor rolle, og han så lige har fået et eksempel, det kan udmøntes i?
Når jeg spørger, er det, fordi han synes at bruge det som "undskyldning", fx når han er træt eller bare er sådan lidt i dårlig humør, og vi spørger ham, om der er sket noget dumt i børnehaven, så siger han "jeg savner bedstemor" og piver lidt.
jeg er ikke i tvivl om, at han savner hende, men hun var ikke en del af hans hverdag tidligere, så det er lige som om at han tænker mere på hende, nu hun ikke er her, end da hun var der.
Han synes at holde fast i ked-af-det-heden, og det kan godt bekymre mig lidt. Ikke mindst fordi jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal håndtere det. I starten sagde vi: "Det kan jeg godt forstå. Vi savner hende også. Kan du huske dengang ..." og så fik vi os en lille snak om hende. Jeg ved godt, at sorg ikke forsvinder, at man må lære at leve med den, men hvordan hjælper jeg ham til det? Er det bare det lange seje træk med sorg, også selv om man kun er 4 år?
Mange hilsner
AH
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.