Svar: Sorg hos 4-årig eller?
Kære AH
Først - må jeg kondolere, det gør mig ondt at høre, at du har mistet din mor. Dernæst, tak for dit brev og fine beskrivelse af måden I har tacklet det hele på og alle dine tanker.
Det lyder så fint, det du fortæller, og som du skriver, så ville du ikke gøre noget om, hvis du stod og havde valget. Og det er rigtig godt, at I anerkender jeres drengs følelser og behov for at tale om sin mormor, lytter til hvad han siger og prøver at svare så godt I kan:)
Med den alder han har, så vil han naturligt begynde at tænke lidt mere over liv og død og de store spørgsmål vil ofte melde sig "hvad sker der, når man dør?", "er mormor i himlen?", "hvis jeg finder en stige der er lang nok, kan jeg så kravle op til mormor?" eller "hvordan kommer babyen ind i maven?", "Hvordan ved man at babyen skal ud?" ... osv. osv.
Det er naturligt ekstra hårdt for dig, at du samtidig med at du mister din mor, også skal håndtere det savn og alle de spørgsmål din dreng stiller og det lyder som sagt som om at du har klaret det rigtig godt. Og jeg synes ikke, at der er noget i det du fortæller, som lyder forkert eller problematisk.
Når din dreng føler "ekstra dybt", når han er ked af det og I spørger, hvad det handler om og han så svarer "jeg savner hende" eller lignende, så kan han naturligt godt savne hende eller tanken om hende - men det kan også godt være det han kan sige, hvor det er en okay grund til at være ked af det - uden at det nødvendigvis er det han er ked af det over. Han er jo stadig ikke ret gammel og han vil naturligt nogle gange have nogle tanker og følelser, som er rigtigt svære at sætte ord på. Og han har - netop fordi I har været ...
... så åbne og gode til at tale med ham, opfanget at det er okay at være ked af det, når man savner mormor. Og nogle gange når han er ked af det, så bruger han så måske netop dette "jeg er ked af det, fordi jeg savner hende", fordi det så er lettere at svare jer...
Og det er rigtig fint at I nogle gange svarer som I gør "vi savner hende også" og minder ham om nogle af de gode ting "kan du huske dengang vi ...". Andre gange kan det være en god idé at komme med forslag til at tænke på noget andet f.eks. "jeg savner hende også, og når jeg så bliver ked af det, så tænker jeg at jeg vil ... og så er jeg ikke ked af det mere". Forslagene kan være alt fra at "gå en tur, lave mad, tegne en tegning" eller lignende, som måske kan hjælpe ham videre.
Atter andre gange kan det være en idé at sige "Jeg savner også mormor og kan blive ked af det, men jeg kan faktisk blive ked af mange ting - nogle gange bliver jeg ked af det, fordi noget på arbejdet har drillet, eller jeg har slået mig eller...", så han hører at der kan være andre grunde til at blive ked af det. Og det kan måske være en måde at spørge lidt ind til, om han har ting som han bliver ked af nogle gange. Og se om han så kan sætte lidt ord på noget af dette.
Han skal lære at tackle de svære følelser og en del af dette er også at kunne blive glad igen. Og nogle gange kan det faktisk hjælpe at spørge ham direkte "jeg kan godt mærke at du er ked af det, hvad tror du der kan gøre der glad igen?" og så tage udgangspunkt i dette - uden nødvendigvis at nævne mormor, men bare være åben overfor de følelser han nu engang har:)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.