Annonce

Annonce

Brev:

Vågner efter en time


27. november 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Vågner efter en time

Kære Helen

Nu har jeg igen brug for et godt råd ;0)

Jeg har fået O. til at sove godt om dagen og det er ikke nødvendigt længere at gå med barnevognen for at få hende videre i næste søvnfase.

Mit problem er nu natten. Det er lidt forskelligt om hun vågner ved 23 tiden når vi går i seng eller ved 1-2 tiden om natten. Problematikken er at hun vågner ca en time efter og vil ikke sove videre. Hun ligger og tager sutten ud og pludre eller brokker sig højlydt. Hun græder ikke. Men det er forstyrrende nok. Jeg kan ikke sove fra det og storesøster vågner også så inden jeg får set mig om render jeg mellem de to værelser. Jeg har nemlig taget den beslutning for ca 1 uge siden at O. skulle sove på sit eget værelse. Vi vækkede simpelthen hinanden. Hendes værelse er lige ved siden af vores og vi kan sagtens høre hende uden problemer - selv med døren trukket til.

Nå men jeg har prøvet at tilbyde hende bryst - det vil hun ikke ha. Jeg sidder ved siden af sengen og prøver at holde hånden ved hendes ansigt/bryst og hun nulre mine fingre. På den måde afværger jeg også at hun hele tiden tager sutten ud (hun vil ikke falde i søvn uden den). Nogen gange er det nok og andre gange må jeg til sidst tage hende op og vugge hende i søvn. Nogle nætter kan dette tage op til 1 1/2 time (GAAAAB).

Jeg er helt med på at søvnen nu er urolig pga bla motorisk uro, bearbejdning af dagen, tænder osv. (Hun har fået to tænder i undermunden samtidig).

Jeg har brug for nogle praktiske råd til hvordan jeg får hende videre i søvnen så jeg ikke skal sidde og hænge over sengen i 1 1/2 time ...


Annonce

... om natten.

Du får lige et lille indblik i hvordan dagen kører:

5-6 ammes og sover videre i min seng

7 vi står op. Tilbydes bryst men afviser som oftest.

830-9 ammes og puttes til formiddag (sover til ca 10-1030)

Formiddagsluren er nogle gange lidt afbrudt da det er der vi går til børnehaven og hun vågner hurtigt ved lidt børnelarm omkring hende (hun holder udenfor mens jeg afleverer)

1030 grød og frugtmos. Vand af kop.

12 ammes fra begge bryster og puttes til middagslur

Sover til ca 1345-1430. Ammes når hun vågner.

16-1615 ammes og puttes.

Sover her til kl 17. Hvis ikke hun vågner selv (og det gør hun oftest) vækker jeg hende da min erfaring er at jeg så ikke kan putte hende til nat uden en masse bøvl.

1730 grøntsagsmos og vand af kop. Starter snart op med kød.

19-1930 ammes og puttes til natten. Her er jeg så småt ved at kunne putte hende uden de store problemer.

23 eller 1-2 ammes og natteroderi!!!

Jeg synes selv dagen fungerer fint og hun responderer godt på min "skemalagte" dag. Derudover er hun tjekket hos kiroparktor for spændinger og lægen har tjekket for væske på ørerne til 5 mdr undersøgelsen. Så der skulle ikke være nogle problemer.

Jeg har din bog om søvn men synes ikke lige jeg kan finde svar på hvordan jeg får hende videre i søvnen om natten.

Glæder mig til at høre fra dig ;0)

Med venlig hilsen
Olivias mor

Det skal lige siges at jeg tror ikke vi putter hende for tidligt om aftenen. Hun gir selv tydelig signal på at hun gerne vil i seng ved 19 tiden. Putter jeg hende senere kammer hun helt over!!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når jeg føler mig dum, så skriver jeg til dig, hvor saglighed, oplysthed og empati mødes på det smukkeste. Tak for det!

Hilsen
Mor på 39


Annonce