Svar: Hvor meget mad?
Kære Christina
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Det er ganske rigtigt en god idé at trappe langsomt op i mad og det er rigtig fint at du giver skemad 2 gange dagligt, ligesom det er super med ca 1 dl. hver gang. Du må dog gerne nu, hvor din dreng er blevet 6 måneder begynde at give ham mad flere gange om dagen og det vil også være rigtig godt at give ham mad, som mætter ham lidt mere, ligesom han også skal have mad i hånden.
Han skal lære at fornemme mæthed og sult og det tager tid for hans hjerne at registrere at maven er fyldt med mad. Det er derfor en rigtig god idé at give ham lidt grød eller mos, f.eks. en dl. sammen med vand af kop - og så følge efter med lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. Det styrker ham for det første mundmotorisk, det giver ham en fornemmelse af konsistens og smag, hvilket er vigtigt, men det gør også at han får tid til at fornemme mæthed og derfor ikke overspiser af sin skemad. For mælk er stadig rigtig vigtigt og hvis han spiser alt for store mængder grød eller mos, så risikerer du at han ikke drikker mælk nok om dagen og derfor er nødt til at efterspørge mælken om natten. At han skal have mælk, handler ikke kun om at han skal have kalk og forskellige næringsstoffer, men også om at sikre ham væske nok.
Det er vigtigt at han tilbydes mange små måltider dagen igennem og du må gerne begynde at give ham morgengrød nu, så han får morgenmad, frokost og aftensmad. Og stille og roligt vil det være rigtig godt, hvis du kan udvide med lidt mellemmåltider.
En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne tider, ser nu således ud:
Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Tilbydes havregrød, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 8.30
Frokost 11: Tilbydes grøntsagsmos (eller øllebrød, du kan variere fra dag til dag) og der begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes ...
... og puttes til middagslur 12.30
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også stadig om eftermiddagen her.
Powernapper evt. eller den springes over
Aften 17.30: Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 23: Drømmeflaske med vælling og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen. Vågner i løbet af natten, men hjælpes videre med fysisk kontakt og hjælp til fysisk ro:)
I løbet af en næste måneds tid, så vil han sandsynligvis også blive klar til et lille mellemmåltid om formiddagen og vil måske kunne begynde at være lidt mere vågen her, så der netop er tid til et lille måltid - og dette måltid (frugtmåltid) er erstatter formiddagsamningen. På samme måde vil han i 7 måneders alderen ofte kunne begynde at spise lidt mere om eftermiddagen og denne amning forsvinder stille og roligt også. Det vil sige at han i 7 måneders alderen vil have brug for mælk tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Ved siden af dette får han så skemad og mad i hånden morgen, frokost og aften og altså også et par mellemmåltider formiddag og eftermiddag - ofte vil han i 7 måneders alderen have brug for lidt grød eftermiddag, så han får grød morgen og eftermiddag og mos frokost og aften.
Nogle børn er naturligt meget sultne og har ingen problemer med at indtag store mængder skemad og stadig drikke nok mælk - og hvis det er tilfældet hos jer, så må du naturligvis gerne give ham 1.5-2 dl. skemad af gangen. Men det er vigtigt at du er opmærksom på at der hele tiden skal være plads nok til mælken:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder dagsplaner, opskrifter osv. og får et overblik over hans behov for mad og mælk nu og de næste måneder frem til han er 1.5 år :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

