Svar: Fødevarer og vitamintilskud
Hej med dig
Tak for dit brev og tillykke med din lille datter :) Og hvor dejligt at høre at din søster har foræret dig et medlemsskab, fordi hun selv har været glad for at skrive til mig - jeg glæder mig til at følge dig og din lille pige :)
Med hensyn til fødevarer og amning, så er der ikke belæg for at fraråde visse fødevarer og det anbefales at du, som ammende mor, spiser almindeligt, sundt og varieret - du skal spise som du har gjort i graviditeten og som du normalt vil spise.
Det er dog sådan at flere mødre oplever at deres indtag af forskellige fødevarer kan påvirke deres barn og give mavekneb. Det kan være kaffe, løg, krydderier, chokolade, jordbær og forskellige kåltyper, som mange kvinder oplever kan påvirke barnet gennem modermælken. Fødevarer som har tendens til generelt at kunne give os alle lidt ekstra luft i maven, oplever nogle kvinder påvirker deres barn via mælken. Men også her gælder at de fleste børn sagtens kan tåle mors mælk, hvis mor spiser varieret og oplever man f.eks. problemer med jordbær eller chokolade, så opstår problemerne ofte kun, hvis mor spiser en helt plade marabou eller spiser en hel bakke jordbær. Så igen - det anbefales at spise lidt af det hele, spise varieret:)
Nogle gange oplever man at børn kan reagerer allergisk på visse fødevarer, f.eks. komælk, via modermælken. Der er her ofte tale om børn, som har mælkeallergi og som reagerer på mælkeproteinerne i modermælken, fordi deres mor drikker mælk imens hun ammer. Men det er meget sjældent, de fleste børn vil godt kunne tåle modermælk, selvom de senere viser sig at have mælkeallergi.
Man ved også at maden vi spiser påvirker smagen af modermælk, og hvis man f.eks. spiser meget løg og meget krydret mad, så vil mælken smage mere krydret - hvilket mange børn faktisk rigtig godt kan lide :) Hvis man spiser meget frugt og søde fødevarer, så vil mælken godt kunne smage mere sødt. Man ved også at visse fødevare kan gøre at mælken ændre farve - det er set før, at kvinder der malker ud, pludselig oplever farveskift i mælken, fordi de har spist noget bestemt. Det er uden betydning for mælkens kvalitet.
Man ved også at indtag af fisk under amning er rigtig vigtigt og godt, fordi barnet netop gennem modermælken så får ekstra af de essentielle fedtsyrer som Omega 3. Så på den måde vil det du spiser naturligt påvirke mælken og mælkens sammensætning, men der er som sagt ikke belæg for generelt at anbefale ammende kvinder at holde sig fra forskellige fødevarer.
Hvis du oplever at din datter reagerer på noget du har spist, så vil hun ofte reagere med det samme, altså inden for ½-1 time efter amning og problemet vil ofte være ovre næste gang du lægger til brystet. Her vi jeg gå ud fra at du ammer med 3-4 timers interval :)
Nogle børn kan have glæde af at få et ekstra tilskud af flydende mælkesyrebakterier. Børn der f.eks. fødes ved kejsersnit får ikke samme ...
... "start-pakke" af tarmbakterier med sig, som børn der fødes vaginalt. At give barnet mælkesyrebakterier kan være med til at skabe en god balance i barnets mave. Der findes her forskellige typer på markedet f.eks. BioGaia og Bifiform minidråber, som kan gives som en kur. Det kan du overveje, - tal også gerne med din læge omkring det.
Og det samme omkring forskellige vitaminer og mineraler til dig selv. Du fortæller at du mangler B12 vitamin og jeg tænker at det vil være rigtig godt at du drøfter hvad du har behov for med din læge. For du kan faktisk godt risikere at få for meget af visse mineraler og vitaminer, hvis du både tager "amme-vitamin", "B12-vitamin", "Magnesium", "Kalk", "Fiskeolie" osv. Der skal regnes lidt på, hvad du samlet indtager og hvad dit behov er.
Det anbefales normalt at du spiser en multivitamintablet dagligt. Nogle kvinder synes det er lettest med en ammevitamin, fordi du så er nogenlunde sikker på at indholdet er sammensat, så det passer til at man ammer et lille barn. Der findes mange forskellige på markedet og du skal vælge det, som umiddelbart passere bedst til dig. Pillernes størrelse, hvor mange du skal spise om dagen osv. kan naturligt spille ind på dit valg. Det anbefales også at du tager et tilskud af jern indtil din blodprocent er oppe igen - men hvor meget jern du skal have afhænger af indholdet af jern i din ammevitamin. Normalt kan du fortsætte med det jern du også har taget i graviditeten og efter nogle uger er din blodprocent oppe igen - din læge kan måle din blodprocent og svare på om du skal blive ved med at tage ekstra jern. Hvis du skal have ekstra jern, så vil det ofte påvirke din mave, men ikke give din datter hård mave.
Kalk er godt, hvis du ikke drikker mælk, ligesom fiskeolie kan være godt, hvis du ikke spiser fisk :)
Men det er vigtigt at du ikke tager større kosttilskud end anbefalet, fordi dit barn også godt kan få for meget. Det gælder forskellige vitamintilskud og også medicin. Og derfor skal du tale med din læge om, hvad dine behov er.
Man taler om "anbefalet dagligt tilførsel" ADT. Og f.eks. en multivitamin vil ofte indeholde 100% af ADT for hvert vitamin og mineral. Begynder man at tage flere forskellige vitamin og mineraltilskud, så risikerer man at få for meget. ADT er den mængde vitamin eller mineral, som man anbefaler at voksne mennesker indtager dagligt. Det gælder både indtag fra den mad du spiser, netop når du spiser varieret, og de kosttilskud du kan vælge at tage derudover.
Nogle vitaminer og mineraler betegnes som lægemidler, fordi indholdet er betydeligt højere end ADT. Disse er beregnet til personer, der har fået konstateret vitamin- eller mineralmangel, f.eks. som når du har fået ordineret ekstra B12 vitamin og de bør kun indtages i kortere perioder og i samråd med en læge.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

