Annonce

Annonce

Svar: Skemad og rytme på dagen


4. december 2013

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristina

Tak for dit brev og dine søde ord til mig og min brevkasse :)

Jeg vil foreslå dig, at du slår morgengrøden og formiddagsfrugten sammen, så din dreng får begge dele samtidig og så kan du give ham flaske inden formiddagsluren. Det vil naturligt ændre sig i takt med at han bliver ældre, men lige nu kan det være en god måde at få give ham både lidt grød og lidt frugt og samtidig sikre plads til mælken.

Du må godt give ham lidt mme af en kop ved siden af skemaden, som et alternativ til sødmælk. MME kan gives lunt eller koldt. Jeg vil dog ikke anbefale at du giver ham mme til alle måltider - det er rigtig vigtigt at han får vand og at han lære at drikke vand. Han får sit behov for mælk dækket via flaske og også via den mælk du tilsætter grød og mos - og vand er den bedste tørstslukker. Så han bør få begge dele - altså både modermælkserstatning og vand.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Dagen starter, når han vågner ca kl 7-7.15. I står op, han bliver skiftet osv.

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9. Og sover her måske 45-60 minutter.

Frokost 11: Tilbydes grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30 - sover ...


Annonce

... her 1.5-2 timer

Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Tilbydes lille flaske og puttes til dagen 3. lur som ofte er en powernap. Hvis han nogle dage sover senere middagslur, vil han måske kunne springe denne lur over.

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Flaske - det der også kaldes et drømmemåltid.

I løbet af natten - tilbydes natflaske, når han vågner og viser behov for den. Det kan også være at han trives med flaske f.eks. kl 20 og så først igen kl 02 og derefter sover videre og det er helt okay. Nogle børn vil, når de får flaske, trives med 5 flasker i døgnet i denne alder og hvis han med dette kan indtage mælk nok, så hans døgnbehov dækkes, så er det helt fint :) fordelen ved flaske er jo netop at du ved præcist, hvor meget han får - og derudover vil det som sagt være rigtig godt at give ham vand, som også er med til at sikre hans væskebehov :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - og tilsidst, så med hensyn til kød og fisk i grønsagsmosen, så er det meget lidt - en lille tsk hakket kød eller fisk i 1 dl. mos vil være passende til at starte med. Det er kun for lige nu at give lidt struktur og ny smag - senere bliver det til mere:)

Fortsat held og lykke og også rigtig god jul! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce