Brev:
Spørgsmål om mad fra mødreguppen

Kære Helen
Vi har i min mødregruppe haft en snak omkring mad til de små. De er omkring 5-6 måneder nu babyerne, og de fleste er derfor startet på at give grød og mos.
Vi har læst i din bog "børn og mad" og søgt inspiration derfra.
Du skriver i denne bog både om mængden af mad samt antallet af måltider med grød og mos for 4 måneders alderen og senere 6 måneders alderen.
I din dagsplan for 4-6 månedes alderen skriver du at barnet skal tilbydes mad to gange dagligt på sigt. Til at starte med en gang om dagen, og når det så fungerer, så to gange om dagen. Når barnet så er nået 6 måneders alderen skriver du at barnet kan tilbydes mad 5 gange om dagen. Vi synes der er et lidt stort spring fra to måltider til fem. Er der ikke en overgang hvor de skal have tilbudt tre måltider dagligt? Og hvornår skal man begynde på det?
Du skiver også, at de ikke skal tilbydes så store mængder mad. Måske omkring ½ dl. Hvad hvis de gerne vil have mere? Sker der noget ved det, hvis maven fungerer? ...
...
Dette var nogle overordnede spørgsmål fra mødregruppen, så har jeg lige et "personligt" et for mit barn.
Min datter er 5 måneder gammel og meget glad for mad. Det har hun altid været og virker indtil videre til at spise alt hvad hun får serveret.
Hun får tilbudt grød/mos to gange om dagen nu. Faktisk om morgenen og til frokost og ikke om aftenen, da hun tit er ked af det om aftenen og ikke vil noget. Er det ikke ok at tilbyde mad på de to tidspunkter istedet for? Hun får tilbudt mere end ½ dl grød/mos og spiser gerne mere også. Jeg supplerer altid med modermælkserstatning lige bagefter, da hun ellers godt kan finde på at blive sur. Alt efter hvor meget grød hun spiser, så variere det hvor meget modermælkserstatning hun drikker. Du skriver i din bog at grød og mosen ikke endnu må ændre på mængden af mælk, men det gør det altså her. Er det noget som jeg skal gøre noget ved? Skal jeg tilbyde mindre, når hun nu gerne vil have det?
Tak for dine tidligere svar.
Hilsen mødregruppe og en mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.