Brev:

Mavekneb og søvnmangel

---

Kære Helen

Jeg er glad for din side, og også din bog om søvn som jeg har købt. Og nu håber jeg at du måske kan hjælpe os med den situation vi står i.

Min datter er en måned og en dag. Hun spiser godt, vokser fint og er selvfølgelig den smukkeste baby i byen.

Desværre har hun problemer med luft i maven. Det kommer til udtryk ved at hun ofte får nogle "anfald", hvor hun spænder op i hele kroppen, vrider sig, bliver sammenpresset og rød i ansigtet og knirker pruster eller stønner (nogle gange med få minutters mellemrum, nogle gange går der 20 minutter). Det bliver nogle gange til gråd og det er rigtig synd for hende. Vi har prøvet forskelligt for at hjælpe hende.

Det startede ca. ved 2-ugers alderen, så vi har haft mistanke til D-dråberne, men efter 5 dages pause fra dem så vi ingen forskel, så nu er vi startet igen. Jeg har også forsøgt at holde øje med hvad jeg spiser, og har udeladt chili, frugt, kål osv. men det hjælper ikke. Vi cykler med benene og massere maven. Nogle gange hjælper det hende af med en prut, men for det meste sker der ikke det vilde. Jeg giver hende også nogle gange sukkervand, og det virker lige når hun får det, men har ingen effekt på næste anfald. Ind imellem går der lang tid (fx 10 timer) uden afføring og så kommer der pludselig en ordentlig omgang. Men de fleste dage er afføringen regelmæssig.

Vi er lige begyndt at give hende biogaia dråber, og håber selvfølgelig at det gør en forskel. Men fra hvad jeg har hørt og læst mig til må vi nok bare leve med det fordi tarmene skal modnes. Og det kan vi også godt. Det der bekymrer mig mest er at det forstyrrer hendes søvn meget (og min søvn). "Anfaldene" vækker hende, specielt når hun er ved at falde i søvn - og når de ...

---

---

... kommer med få minutters mellemrum er det jo ret umuligt at få søvn. Det betyder også at det er meget svært for mig at få søvn. (Hendes far og jeg bor ikke sammen, men han sover her et par gange om ugen, og så er det ham der ikke sover).

Hun sover dog næsten altid godt i barnevognen når den kører, så vi sørger får at hun får et par lange lurer i den. For det meste tager hun også et par lurer på min eller farens mave, eller i vores arme hvor vi kan vugge hende hver gang hun er ved at vække sig selv af et anfald (men det er jo lidt ressource-krævende, og som sagt bor vi ikke sammen, og jeg skal jo også have mad, på toilettet, sove osv når jeg er alene med hende - så jeg kan jo ikke vugge hende).

Ind til nu har vi altid kunne trøste hende. Men de sidste par dage har hun haft nogle meget lange grædeture. Jeg har en mistanke om at det er fordi hun bliver overtræt. Hvilket jo ikke så underligt. Men jeg er også lidt bange for at det er ved at udvikle sig til egentlig kolik. Det er i hvert fald frustrerende når man ikke kan trøste hende.

Dagene er selvfølgelig forskellige. Heldigvis er der også dage hvor hun har noget glad vågen-tid, 30-90 minutter, hvor hun smiler og kigger. Når hun sover ser hun også tit meget salig ud, så jeg tror sådan set hun har det fint, og regner ikke med at det er noget alvorligt.

Jeg vil selvfølgelig gerne have flere råd til hvad der kan hjælpe maven. Men jeg vil også bare gerne høre hvad jeg kan gøre for at hjælpe hende til at få ro. (Og selv få ro).

Bedste hilsner, Kristine

PS. Jeg låner en slyngevugge af en veninde, den har jeg store forhåbninger til. Hvor meget må hun ligge i den når hun kun er en måned? (hun vejedes 4160g da hun var 3 uger, tror hun ligger på 4300-4500g nu).

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---