Brev:
Vågner hver anden time om natten og græder

Kære Helen
Har igen brug for lidt sparring på vores nætter herhjemme. Det er generelt gået bedre siden jeg først skrev til dig. Vores søn – nu ca. 6 ½ måned - har sovet lidt bedre om natten – dvs. flere timer sammenhængende. Jeg har givet ham mad inden jeg gik i seng (22-23) – og derefter kl. 3 og kl. 6. Vi skal til at arbejde på at komme af med amningen kl. 03…
Men de sidste nætter er han igen vågnet hver anden time og græder rigtig meget – så meget at vi næsten ikke kan trøste ham. Prøver først med shh og hånd på ham, tager ham derefter op – men han græder videre – og til sidst prøver vi med brystet, men selv det virker ikke hver gang. Dog virker det for det meste. Hvad kan der være årsagen til at han vågner sådan natten igennem? Kan nogen gange vågne på samme måde om dagen og græde og være svær at trøste.
Jeg synes, at han spiser ret godt om dagen efterhånden. Nogen gange spiser han ikke meget til morgenmad (måske fordi han får for meget mad om natten), men ellers spiser han lidt frugt til formiddag, middagsmos/grød (ca. En dl.), lidt frugtmos til eftermiddag og aftenmos (også ca. 1 dl). Og ammer derudover – ligesom du skrev i en tidligere plan. Synes virkelig jeg prøver at give ham så meget mad og mælk, som jeg kan, i løbet af dagen, så han ikke skal bruge natten på at søge brystet.
Kan det være utryghed, drømme, noget der gør ondt, når han vågner på den måde? Han virker helt ulykkelig og man får tanken at han har ondt et eller andet sted. Men ...
... det er ikke længe siden vi fik tjekket ører og der var ikke noget. Og han virker i godt humør om dagen ellers og om morgenen når vi står op er der ikke noget. Hvis noget gjorde ondt ville det vel også gøre ondt om dagen…
Jeg er meget usikker på, om jeg gør det rigtige om natten, ved til sidst at give efter og give ham brystet – når der kun er gået to timer siden han spiste sidst. Det er hårdt at skulle op og gå rundt med ham og forsøge at trøste ham hele natten igennem når det virker med brystet og det er det, der kan trøste ham umiddelbart. Men vil jo heller ikke forstærke en dårlig vane med for meget mælk hele natten. Og det virker til at det skifter hele tiden – nu har vi lige haft to-tre dårlige nætter på den måde – men så kan der godt komme en nat hvor han sover bedre igen. Synes det er meget svært at blive klog på, hvad det mon er der foregår med ham.
En lille anden ting: Når jeg skal nedtrappe amningen kl. 03, så skal jeg prøve at lirke brystet ud af munden på ham når han er faldet til ro, skrev du. Når jeg lægger ham til, så begynder han jo at spise – og spiser indtil han falder til ro – og kan så falde i søvn igen. Skal jeg lirke det ud, mens han er i gang med at spise – altså mens jeg kan høre han sluger mælken? Det virker bare lidt mærkeligt for mig at skulle gøre det. Men der er på den anden side ikke meget nedtrapning i at han spiser færdig før jeg lirker det ud…
Håber du kan hjælpe mig lidt videre - tusind tak på forhånd.
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor