Svar: Gylp
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste spædbørn gylper. Når de spiser, så sluger de naturligt noget luft og når de så bøvser efterfølgende, så kommer der lidt gylp med op. Hos nogle børn kan der dog også komme gylp op noget tid efter de har spist - man kan ofte se på gylpen, om mælken er frisk eller er nået at blive lidt fordøjet og børn kan naturligt også gylpe i forbindelse med at man tumler og leger med dem.
Gylp er som udgangspunkt et helt normalt fænomen, og man gør ikke noget ved det, hvis barnet i øvrigt trives, tager på og har det godt :) Og hos de fleste børn vil gylpen aftage i takt med at barnet bliver større, får en større mavesæk, der bedre kan rumme mælken, har godt gang i maven osv. Og når barnet begynder med lidt mere fast føde, så vil man ofte se at mængden af gylp også nedsættes. Hos de fleste børn ...
... nedsættes mængden af gylp altså ofte i 4-6 måneders alderen.
Nogle børn har dog tendens til at gylpe ekstra meget. Det kan f.eks. skyldes en lidt løs mavemundsmuskel, barnet kan have det man kalder for refluks og nogle børn kan gylpe så meget, at de ikke når at optage næring fra mælken, før den kommer retur. Hvis det er tilfældet, så skal lægen kontaktes og man skal vurdere om man vil behandle og i givet fald med hvad. Man kan behandle med fortykkelsesmiddel i mælken, man kan behandle med medicin og man kan i visse tilfælde også vælge at operere.
Hvis man har et barn, som stadig gylper meget efter 1 års alderen, så bør man også altid drøfte situationen med lægen, også selvom barnet umiddelbart trives. Det er vigtigt at finde ud af årsagen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

