Svar: Amning og uro - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Du fortæller at din nedløbsrefleks er fin og at han har mælk i munden, når han slipper - og det tyder jo på at han ikke bliver irriteret over at skulle vente på mælken. Måske bliver han irriteret over, hvis mælken løber for hurtigt? Du skriver dog, at han ikke kløjs i det ...
Det er rigtig fint at du forsøger med forskellige ammestillinger, fordi han dier og stimulerer brystet lidt forskelligt, alt efter hvordan han er lagt til.
Det kan nogle gange være en idé at stimulere brystet lidt før du lægger ham til, så han med det samme kan mærke, at der er noget at komme efter - hvis han bliver irriteret over at vente på nedløbsrefleksen; ligesom det kan hjælpe at tage toppen af mælken ud, hvis han frustreres over at mælken løber for hurtigt.
Nogle gange kan det hjælpe at dryppe lidt mælk ind i mundvigene på ham, når han ligger ved brystet - f.eks. med en 1-2 ml sprøjte (det kan være udmalket modermælk eller modermælkserstatning). Ligesom det nogle gange kan hjælpe at holde en pause med sutten, få ro på, fjerne sutten og så lægge ham til brystet igen.
Hvis du har ændret spisevaner, er begyndt at dyrke motion, er ved at få menstruation igen, er begyndt at spise noget medicin eller andet, så kan dette ændre smagen af din mælk. Det kan være forklaringen på, hvorfor nogle børn pludselig vægrer sig mod brystet eller bliver irriterede på brystet. Du kan naturligvis ikke gøre ved, hvis du får menstruation eller ...
... skal have medicin eller lignende, men dine spise- og motionsvaner kan du naturligvis godt medtænke og evt. ændre på ...
Du skal være opmærksom på hvordan du sidder med ham, når du ammer ham. Pas på du ikke holder på hans baghoved med dine hænder. Det kan gøre at han føler sig presset til brystet og derfor bliver som en flitsbue og trækker sig væk. Du fortæller at om natten spiser han fint - og her ligger du måske ned, hvorfor han ikke får noget pres på sit hoved. Du kan derfor også forsøge at lægge dig med ham om dagen, for at se om det kan hjælpe.
Han har også en alder nu, hvor han naturligt begynder at interessere sig mere og mere for, hvad der foregår omkring jer. Han skelner mere tydeligt nu om I er hjemme eller ude, om far kommer ind i rummet osv. Og han kan godt have en stor interesse for at følge med i, hvad der sker omkring ham og derfor miste koncentrationen ved brystet. Derfor kan det være rigtig godt at du går afsides med ham, når han skal ammes, så han ikke så let bliver forstyrret.
Og så kan han jo også være ved at få tænder, eller kan have ondt i munden af anden årsag - måske er han rød og irriteret i halsen, har fået svamp i munden eller andet, som gør at han bliver irriteret og ked af det, når han spiser hos dig... Hvis det er tilfældet, så skal han naturligvis ses af lægen.
Jeg håber at lidt dette måske kan give lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan du kan komme lidt videre :)
Fortsat held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

