Svar: Vil ikke spise så meget mere
Kære Stine
Tak for dit brev :) Og for at starte med dit sidste spørgsmål først, så vil de fleste børn i 9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og i 10 måneders alderen kan skrues ned til 2 amninger. I 10-12 måneders alderen vil to amninger være passende. Herefter kan skrues ned til en amning og du kan også vælge at stoppe helt med at amme.
Der er således ikke tale om at du skal erstatte amningerne med flaske. Det er et spørgsmål om at få sat antallet af amninger og dermed mælkeindtaget ned, og det lyder således fint at arbejde på at amningen sen aften trappes ud. Det vil sandsynligvis betyde at den tidlige morgenamning rykker lidt frem, så den ligger tidligere end den gør lige nu - men det er også helt okay, det giver jo mere plads i maven til morgengrøde. Det kan således godt være at du kan amme f.eks. kl 20 og kl 04 ... Det kan også være at jeres datter og du vil have lettere ved at trappe den tidlige morgenamning ud, så du ammer f.eks. kl 20 og 23.30 og derefter sover hun så uden mælk indtil hun så starter dagen med morgengrød. Du skal fjerne den amning, som du føler lettest trappes ud.
Med hensyn til mad, så er det helt naturligt at børn i 8-10 måneders alderen begynder at spise mindre og lukke munden for skeen. Og det handler sjældent om kræsenhed, men mere om at de viser selvstændighed og gerne vil spise selv.
Det er vigtigt at bibeholde hendes naturlige lyst til at putte i munden og udnytte dette. Det betyder at I skal tilbyde så meget forskelligt som muligt, både mad i små stykker og mad i større stykker og mos, fordi jo mere variation hun får jo mere spændende virker maden også. Ligeså snart hun bliver et år, så bliver hun langt mere selektiv og meget mere bevidst om hvad det gør ved jer, hvis hun lukker munden sammen og skubber tallerkenen væk.
Der dog igen tvivl om at jeres datter allerede nu godt ved, at det at lukke munden gør noget ved dig / jer .... Når børn lukker munden så sker der mange forskellige ting. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv, at kunne selv, men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.
Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, man forsøger med alverdens ting, for at få hende til at spise bare et eller andet ... Nogle leger maden ind, servere mad uden for middagsbordet, bruger legetøj som lokkemiddel osv. Det bedste I kan gøre er dog at give hende det samme at spise, som I andre får og har hun lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.
Sæt en tallerken foran ...
... hende og lad hende gå igang. Det kan være et par små hapsere, som hun starter med, imens du tømmer opvasker eller lavet lidt anden mad klar - så hun får lidt madro og prøver at spise selv. Hun kan spise med fingrene og kan nu øve sig i at bruge "pincet-greb" og derudover kan hun nu lære at spise med en gaffel. I starten kan du hjælpe hende med at putte maden på gaflen og føre den til munden, men lad hende også selv forsøge sig. Brug evt. to gafler, så du kommer mad på den ene, som du så rækker hende og som hun så selv kommer i bunden, imens du putter mad på den anden og I så bytter.
Du skal ikke fokusere på mængden. Det er super fint, hvis hun kan spise bare 1 dl. grød eller mos og derudover spiser mad i stykker. Det er lige nu vigtigt ikke at presse hende til at spise store mængder, men i stedet have fokus på at hyppige måltider er vigtigt, ligesom der skal være variation i maden, som I tilbyder hende. Hvis hun får små hyppige måltider dagen igennem, så skal du ikke bekymre dig så meget om, hvor stor en mængde hun spiser - hun får jo snart mad igen. Og hvis der ikke glider så meget ned til det ene måltid, glider der forhåbentlig lidt mere ned til det næste måltid :)
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden og suppleres med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle) og lignende - må også meget gerne få varm mad til frokost, det kan være rester fra aftensmaden, der varmes op.
Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frutmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad - tilbydes lidt grønt i hånden at sidde og gumle på selv.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter. Det kan være frikadeller, laks fra ovnen, rødspættefilet, spaghetti med kødsovs, lasagne, kartoffelmos med millionbøf, boller i karry, kylling med ris og sur-sød-sovs.. Der skal være mad i stykker og også mos - og meget gerne sovs :) Frikadelle kan gives i stykker og kartoflerne moses med sovs og gives med ske. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød i køkkenet, får derefter børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten/tidlig morgen: Ammes
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre:)
Fortsat held og lykke og rigtig god appetit! Og rigtig god jul :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...