Svar: Vuggestue og udeophold
Kære A´s mor
Først stort tillykke med 1 års fødselsdagen! :)
Jeg er enig med dig i, at det burde være muligt at være udenfor med børnene en til to gange dagligt. Børn har naturligt brug for mulighed for forskellige fysiske aktiviteter og bevægelse, og at bruge ude-arealer bør være en naturlig del af daginstitutionens pædagogik. Hvis man ikke har en egnet legeplads, så bør der være grønne områder i nærheden, som man kan besøge.
Det er rigtigt, at jorden lige nu kan være kold, og at det derfor er begrænset, hvor længe de mindste børn kan sidde på jorden. Men med en god flyverdragt, hue, handsker og fodtøj, kan børnene naturligt godt være ude - og i vuggestuen er der vel børn helt op til 3 år - og de skal naturligt kunne komme ud.
I de fleste vuggestuer vil der også være liggehaller eller særlige rum til barnevogne og krybber, hvor børnene bliver lagt til at sove. Mange steder er der således mulighed for at børnene kan ...
... sove middagslur uden for og stadig være skærmet mod rim, sne, regn, blæst osv. Sovende børn skal naturligvis være beskyttet mod kulde og træk uanset om de sover inde eller ude.
Jeg ved jo ikke, hvad muligheder der er i den institution, som jeres datter går i - men jeg synes det lyder relevant at spørge lidt mere ind til muligheden for at børnene kommer ud eller evt. sover udenfor. Måske kan du have jeres egen barnevogn med hjemmefra, som hun kan blive puttet i og dermed sove udenfor - så kommer hun i hvert fald ud, når hun sover og får lidt frisk luft der ...
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en håndbog til daginstitutioner om hygiejne. I den kan du læse om ude-arealer, indeklima osv. og naturligvis en masse om, hvordan man forebygger sygdom og fremmer sundheden hos børn. Den hedder "Hygiejne i daginstitutioner" og jeg skal sende dig et link i en separat mail :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

