Annonce

Annonce

Svar: Tics - 16 mdr.


15. december 2013

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære forældre

Tak for jeres brev og søde ord til mig om mine svar og brevkassen :)

Det er usædvanligt med tics i 1 års alderen og umiddelbart tænker jeg derfor, at der nok er tale om noget forbigående. Man oplever nogle gange, at børn kan få nole "vaner" i forbindelse med at de er syge eller finder ud af, at de kan få opmærksomhed ved en bestemt bevægelse eller andet, og måske er det forklaringen hos jer.

Små børn kan f.eks. godt få en "falsk hoste", hvor de hoster bevidst, fordi de ved at vi voksne så reagerer. Og jeg tænker at de tics jeres dreng har, måske skyldes at han har fundet ud af, at han kan - at han kan blinke med øjnene, og at den bevægelse er ny og spændende. Nogle gange ser man også børn blinke bevidst med øjnene, fordi de har lært sig det - f.eks. fordi vi voksne blinker bevidst til dem. Børn efterligner jo os forældre, de gør det, de ser vi gør.

I skriver dog, at han nogle gange får næsten en slags "kulderystelse" samtidig med at han får sine tics, og det kan naturligvis godt være at det pludselig trækker ...


Annonce

... fra døren eller lignende, og at han derfor reagerer som han gør - det er en mulighed - men jeg synes I skal være opmærksomme på, om han gør det fast, og om det tiltager. I skriver at han nogle gange gør det 1-2 gange dagligt ... Kan I nå at filme det, evt. med jeres telefon? Det er vigtigt, fordi det kan være nødvendigt at vise det til lægen.

Det I skal være opmærksomme på og grunden til at jeg siger, I måske skal kontakte lægen er, om han får nogle ufrivillige, muskulære sammentrækninger - det vil sige en mild form for krampe. Det lyder farligt, men det behøver det ikke være. Men det er vigtigt at være opmærksomme og få det tjekket. Jeg tror ikke der er tale om dette, ud fra det I fortæller, men det er meget vigtigt at I er opmærksomme :)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Håber I kan bruge dette lidt videre og at jeg ikke har fået skræmt jer. Det er bare bedre lige at undersøge tingene en gang for meget og derfor en god idé lige at drøfte det med jeres læge - og evt. vise en lille optagelse af det, hvis det er muligt.

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce